- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
93

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M. Olsen: Fpct, *Fe(t, Feðjar.

93

alderen et eget herred (delt i to kirkesogne) og findes som
saadant ofte omtalt i diplomerne (Bergeimsheratf eller
Berg-eimr) se NG. IX s. 128 f.). Aker herred kjendes ligeledes
fra middelalderen som et eget herred, almindelig kaldet
Óslóar-heracf (se NG. II s. 126); det udgjorde ét kirkesogn, Ahrs
sókn, benævnt efter kirkestedet,

A. Taran ger har i sin grundige undersögelse "Om
betydningen af herad og herads-kirkja i de ældre kristenretter"
(Norsk Historisk Tidsskrift 2, række VI s. 337 ff.) godtgjort,
at i det gamle Borgarthingslag endnu saa sent som ved midten
af 12 te aarh. — Borgarthings ældre kristenret er fra c. 1140
— herredet har bevaret sin oprindelige karakter af
thing-sogn (pingsókn) og at det endnu ved denne tid har sin gamle
udstrækning, som hverken skibrede-inddelingen eller den
senere inddeling i kirkesogne synes at have forrykket (anf. st.
s. 345). Yi tör da sikkert antage, at de middelalderske
herreder Bergeimsherat og Óslóarherað gaar tilbage til en
forhistorisk herredsinddeling. Og elvenavnet Fgfr, d. e.
grænsen, taler for, at grænsen mellem disse herreder allerede
för den historiske tids begyndelse har været den samme som
den dag idag.

Ogsaa svenske stedsnavneforskere har ud fra stedsnavne
draget slutninger om landskabernes inddeling i forhistorisk
tid. J. Nordland er (Sv. fornminnesföreningens tidskrift
XII 1905 s. 314—319) har — i delvis tilslutning til J.
Selggren *) — paavist, at der i hvert af de 7 sogne, hvori
Gestrikland i den ældre kristne tid var inddelt, findes enten
et stedsnavn Fi, d. e. "helligdom", (i 3 sogne) eller et med
vi som förste led sammensat stedsnavn. "Häraf följer
återigen, att sockenbildningen måste vara skedd i heden tid".

Fpfr (Lysakerelven) har, som nævnt, sandsynlig faaet
navn deraf, at den allerede i ældgammel tid har dannet
grænsen mellem Bærum og Aker herreder. Ogsaa de i det

’) Meddelanden af Gästriklands fornminnesförening 1890.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free