Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Finnar Jónsson: Anmälan. 202
tages uden skellig grund, og interpolationer konstateres ud fra
antagne, urigtige forudsætninger f. eks. i Landnåma, hvor der uden
videre gås ud fra, at Are er hovedforfatteren.
Der er ingen grund til her at komme nærmere ind på
enkelthederne. I det hele må det siges, at for videnskaben er de
her udgivne tekster af liden eller ingen betydning; dog skal det
ikke nægtes, at der kan være enkelte gode vink hist og her ra. hl
t. enkeltheder. Således træffer udgg. m. h. t. opfattelsen af
Skalla-griins landnam og Melaboks ordning af det pågældende parti
sammen med den af B. M. Olsen for nylig hævdede mening; en
mening, som jeg er tilböjelig til at tro er rigtig, uden at jeg derved
indrom mer Melaboks oprindelighed overfor de andre
Landn.-bear-bejdelser i det hele.
Hvad der mulig bevirker, at bogen kan få en videnskabelig
betydning, er udgg:s eller rettere Vigfussons meninger om de
enkelte værker, deres tilblivelse eller overlevering osv., således som
de findes i indledningerne, der sættes foran de enkelte stykker.
Denne betydning svækkes dog ved den løshed i argumenter og
vilkårlighed, som kommer til syne. Her kan der ikke være tale
om at gå ind på alt, hvad der i så henseende kunde anføres eller
diskuteres. På flere punkter er adskillige her udkastede tanker af
interesse, selv om man ikke kan gå ind derpå. I indledningen
til Ares Islendingabók eller, som G. Yigf. yndede at kalde den,
Libellus, er den tanke fremsat og for alvor hævdet, at Libellus
oprindelig er skreven på — latin. G. Vigfusson siger at han
foråret 1887 havde en samtale med Y. Finsen; denne ytrede, at
Ares juridiske udtryk, mærkværdig nok, ikke altid var korrekte
eller nöjagtige, som når han kalder en mand "hpfdingi at SQkinni"
(istf. málsadili vel el. lign.); Are siger, at Vigslodi blev skreven
"og mange andre ting i loven" — hvor vagt et udtryk!; nogle få
andre eksempler skal Finsen have nævnt. "No man of law", skal
han have udtalt, kunde udtrykke sig så (gælder nærmest
"hpfct-ingi at spkinni"). Pludselig farer den tanke gennem Yigf:s
hoved, at til grund ligger latinske udtryk, og han søger nu at
godt-göre, at der er flere ting, der tyder på, at "Libellus" oprindelig
er skreven på latin. Det er skade, at Vigf. ikke har nævnet flere
af de udtryk, sora skal være unöjagtige efter den strængeste
terminologi. Når Finsen udtaler, at ingen "man of law" (retskyndig)
kunde udtrykke sig så, har han vel ret *). Men Are var ikke
*) Vigf. har dog vistnok ikke ret til at udtale sig så bestemt, ti 1888
udtaler V. Finsen noget helt andet i Frist. Inst. s. 40; han siger, at ordet
liQfctingi betyder "vistnok.. den som råder for sagen, hvilket omfatter både
aåili og stedfortræderen", og han kalder denne betydning "ret naturlig".
Jfr også Fritzner s. v. Derimod henviser Finsen (s. 83) til udtryk som:
Skapti setti fimtardómslpg, samt: Grizurr lét Igg leggja á )bat; disse skulde
være mindre nöjagtige, eftersom det var lovretten der vedtog lovene. Men
naturligvis betyder Ares ord ikke andet end at Skafti resp. Gizurr var
ophavsmændene til de pågældende love eller deres hovedforsvarere; jfr. lét leggja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
