Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Kristensen: Skjaldenes sprog.
stændig på samme trin som den der er givet Sn. E. AM. I,
334 (Finnur Jönsson kap. 29) af brugen af træers navne i
mands- og Jsvinde-kenningar. Men sammenstillingen med
nomen agentis virtfir vurderingsmand er ganske betegnende
for en tid, da hálfkenningar var begyndt at komme i
almindelig brug. Et ókent heiti, som her ikke er taget med, er
en fuldstændig parallel til dette ord, næmlig ýtar: ýtir. Og
for bægge disse ordpar gælder det, at flertalsordene virfrar,
ytar er gode klassiske ókend heiti, medens virttir, så vidt jeg
ved, aldrig, ytir først i ganske uklassisk digtning forekommer
som ókent heiti.
Men de to ord har endnu andre ejendommeligheder til
fælles. Erdmann har (Ant. T. fór Sv. XI, 4 s. 21 flg.)
framdraget i/tar som en form der fuldstændig svarer til oldeng.
j)te (Wídsíd), navn på en germansk folkestamme, lat. Eutio
i samme betydning. Han formoder at det er en sideform til
det velkendte navn jótar, iutœ, som bruges om Jyllands
befolkning. Navnet ytar er altså et folkenavn, som ikke
længere er kendt af skjaldene som folkenavn. Men det samme
er sikkert tilfældet med virftar, navnet på Värends
befolkning. Man finder aldrig dette navn i sin folke-betydning i
norrønt sprog, men netop dærved står det aldeles ens med
jtøar, som heller ikke kendes i folke-betydning.
Det ligger nu nær at spørge, om disse to ord står alene,
eller om andre deler skæbne med dem. Det sidste er sikkert
tilfældet. Til ono. fjgrvar (fyr var?) svarer temmelig nöje
det fervir som forekommer hos Jordanes (Läffler i Sv. ldsm.
xni, 9 s. 8), Ijónar Bugge Ark. II, 218, Uothida Läffler a. st.,
gotar, gotnar er vel ligefræm det kendte folkenavn, som
heller ikke norrønt forekommer som navn på Gotlands
indbyggere. Endvidere kunde muligvis heimar være en gammel
germansk form for Böhmernes navn. Dette sidste er dog
kun en løs formodning, som jeg ikke kan støtte med nogen
udredning af navnets historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
