Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Skjaldenes sprog.
243
Er det nu en tilfældighed, at navne på forhistoriske
folkeslag — ti som sådanne må vi regne disse navne — bruges
som ókend manna-heiti i skjaldedigtningen, eller har det en
dybere grund? De historiske folkenavne bruges ikke på den
måde. De kan bruges om det virkelige folk — englar, saxar,
danir, sviar, gantar — de kan bruges i kenningar, som
jættebetegnelserne lergdanir, -mérir, -saxar, fjállgautr (?), fjolla
finnr, sml. kenningar med bretar, hgrcfar i Eilífs Jórsdrápa.
Men ókend kan de ikke bruges, i alt fald er brugen af
gauta Fms. Yl, 409 om Engelskmænd noget temmelig
enestående.
Det synes da rimeligt, at vi her har en kilde til ókend
manna-heiti, i folkenavne som ikke længer er knyttede til
kendte samtidige folk, medens ganske naturligt navnene på
kendte samtidige folk, både statsnavne, som danir, englar,
og navne på mindre folkedele, som mårar, hgrffar, jótar, har
været ubrugelige på denne måde, idet deres egentlige
betydning har villet gribe forstyrrende ind i opfattelsen. Kun i
kenninger, hvor dette var umuligt, har de kunnet bruges
som forn9fn.
Vi har da her en ejendommelig parallel til brugen af
dyrenavne, hvis grundbetydning var ubrugelig, som navne
på krigere og høvdinger, oldengelsk beorn, freca, oldnordisk
jgfurr (Falk, Arkiv V, 258), medens forholdet ved haukr
(sst. 259) er et ikke så lidt andet, idet dette ord næsten altid
har noget bestemt dyrisk i sin betydning.
I og for sig er det her sagte ikke nyt. Erdmann og Falk
har, som det er antydet, allerede fræmsat lignende tanker,
og det er mig bekendt, at også Noreen har været inde på
en sådan betragtning. Men det har forekommet mig nyttigt,
som endnu et lille bidrag til forståelse af skjaldesprogets
udvikling, at se på disse ord i sammenhæng.
abkiv fob nordisk filologi xxiii, nt följd xix.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
