Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Am. B. Larsen: Anmälan.
283
Medeos den nu mest almindelige, oprindelig fra Lundeli
udgåede, inddeling ay de svenske dialekter sætter ae mellemsvenske
mål, syd for Dalelvens munding, som en egen gruppe, men
rigtignok én uden udpræget indre sammenhæng, mellem de
norrländske og de sydsvenske, som regnes fra Småland av, påpeger hr
Hesselman i det foreliggende arbeide ved hjælp av et overmåde
rigt materiale fra de senere års indgående undersogelser, at en så
dybtgående sproggrænse ialfald ikke kan sættes nordenfor
Uppland; selv de landskaber som ligger noget sydligere, især
Södermanland, står tildels de norrländske mål nær. Han sammenligner
til den ende de östsvenske dialekter, punkt for punkt efter
Hult-mans udmærkede avhandling, med dialekterna i Svealand;
sammenstillingen viser, at det, ligesom man kunde vente efter
beliggenheden, nærmest er de östligste dialekter her som danner
overgangen til de for en del temmelig isolerede östlige sprogformer.
Som folge herav anser han, og vel med rette, de nordligere av.de
mellemsvenske mål, "uppsvenskan", som avgjort tilhörende den store
nordskandinaviske dialektgruppe — et udtryk, hvorunder han dog
ikke indbefatter de vestnorske dialekter med færöisk og islandsk,
således som jeg på grund av nogle specielle overensstemmelser
med dele av aet östsvenske dialektområde gjorde Ark. f. n. Pil.
yXTI s. 287 ff. Det oplyses, at havkysten nordenfor Uppland
tildels er mindre nordskandinavisk både i nyt og gammelt end dette
landskab, hvad der vel kanske ikke trænger anden forklaring end
havkystens normaliserende virkning. Eller har der måske i ældre
tider været mindre av sociale forskjelligheder der end i Uppland,
færre herregårde? Jeg har undertiden havt det indtryk, at
sproglig konservatisme hos almuen har været begunstiget derav, at der
har boet en godseierstand inde imellem den.
De uppsvenske måls begrænsning mod syd sætter forf.
væsentlig efter bevarelsen av det gamle kvantitetsforhold kort vokal
+ kort konsonant eller folger derav og et antal forbindelser, som
i de sydligere landskaber har fåt en nyere behandling, såsom rg,
mb, nd o. fl. hvilke ialfald under visse omstændigheder er
bevarede mangesteds i uppsvenske landskaber. Dog udtaler han
heller ikke, at denne grænse bör tillægges nogen stor vægt. De
sydligere Sveamål er ifölge Lundell temmelig awigende
indbyrdes, hvad der vel hænger sammen med deres anordning omkring
Mellemsveriges store söer. I Norge har man ofte en trinvis
avtagende modernisering fra kysten opover parallelle dale; Norrland
i Sverige synes fra naturforholdenes side i regelen også at være
skikket for således at vise folgerne av mere og mere avsides
beliggenhed i med kysten parallelle rækker opover dalene; men ved
disse mellemsvenske söer er sådan anprdning ikke vel tænkelig.
Naturligvis må man også i Norge se kun efter de store træk for
at se dette, ligesom også sænkninger i höideryggene kan före én
dals særegenheder over i en anden, f. eks. når Østerdalens dialek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
