- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
368

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

Finnur Jónsson: Anmälan.

men så skal også dette bevises til evidens, — eller er hdskr.
en afskrift af en (tabt) membran (et tredje gives ikke); i så, fald
behøves der ingen videre forklaring af dets betydning; den er
indlysende nok; sä fremt det er en afskrift af en tabt mbr., bliver
det et hdskr., enhver udgiver (f. eks.) bör tage hensyn til, og dens
læsemåder får betydning for teksten. Nu er det in confesso, at
denne tabte mbr. har stået cod. reg. (Sn. E.) meget nær; hvor den
ikke desto mindre slutter sig til W eller — endnu vigtigere —
til U, er det givet, at dens læsemåder fir betydning; andet har
jeg ikke sagt, og dette fastholder jeg fremdeles (jfr mine, som det
synes mig, moderate udtalelser i Aarbb. f. nord. Oldk. 1898, s.
356—57).

Versenes — linjernes — indretning er naturligvis den
sædvanlige "tyske" (f. eks. to fornyrdislags linjer trykte som én linje
dog med afstand i mellem første og anden del!); det nytter ikke
at gå i rette med udg. ang. dette; ikke desto mindre må det
endnu engang beklages; hvorfor kan ikke den gamle, på gammel
nordisk opfattelse hvilende inddeling bibeholdes, når der dog
ved afstand (i trykket) göres en inddeling? Hvad vindes der
egenlig ved at tale om en 1. (til 4.) linjes første og anden
halvdel, istf. 1., 2., 3. (til 8.) linje osv. *)? Dette sidste er desuden
langt bekvemmere og kortere.

Udg. særtegner i det hele meget overskuelig interpolationer
både af versrækker, verslinjer og ord (disse sidste ved klammer),
samt digtenes inddeling og afsnit. I øvrigt behøver jeg ikke her
at komme nærmere ind på udgavens indretning. Derimod vil jeg
göre nogle bemærkninger til dens ortografi.

Udg. skriver i endelser e og o — i henhold til de ældste
isl. hdskrr.; således gjorde jeg også i min udgave (1888, 1890),
under indflydelse af den strömning, som da gjorde sig meget stærkt
gældende. Jeg kan ikke fragå, at jeg nu har et andet syn på
sagen. Jeg slutter mig nu snarest til Sievers ang. dette spörsmål
(jfr min Reykjavik-udgave) og mener, at i og u er fiildt så
berettiget. Jeg indser ikke, hvorfor den isl. ortografi omkr. 1200 skulde
være mønstret, selv om det er den ældste nu eksisterende
retskrivning. Den ældste norske ortografi fortjæner — i alfald efter
min opfattelse — også at tages i betragtning. Et andet punkt,
hvorom jeg nu også har en anden mening, er brugen af p for 3;
jeg indser ikke hvad nytte det er til at bruge denne skrivemåde.
Når man som Symons skriver j (i moderne betydning), kan man
lige så godt skrive ct, der dog har en ret ærværdig alder både i
Norge og på Island. Det er en virkelig grel inkonsekvens, der
her foreligger. (Noreen skriver i 2. og 3. udg. af sin grammatik
konsekvent i = i og j; i 3. udg. har han også indført p for å,
uagtet dette betegnes som "weder von der Wissenschaft unbedingt
erheischt, noch för den ersten Unterricht gerade geförderlich" —

’) I det følgende anvender jeg denne sidste tællemåde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free