Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Finnur Jónsson: Anmälan.
ingen utidig konservatisme. Undertiden går han for vidt som når
han i Vsp. optager Müllenhoffs umulige blauctgum eller i Håv. det
lige så umulige vilmggum (1. hefte: nachtrage, hvor dette
ikkeeksisterende ord med forklaring kaldes "eine schöne und
überzeugende erklärung"). M. h. t. enkelte steder — der er ikke plads
til en udførlig gennemgang — skal jeg bemærke følgende. Ysp.
24 (udg. s. 8) har Symons — ligesom jeg i udg. 1888 — optaget
den gamle rettelse vígshá f. vígspá; jeg tror nu ikke mere på
denne rettelse; der måtte skrives -skåa, hvorved 1. bliver endnu
længere; jeg forklarer vigspå egl. ’spådom om kamp, varsel om
kamp’; ’at betræde marken med kampvarsel* — at rykke frem til
kamp; mulig betyder spå her ligefrem ’sangr; ialfald kan ordet
sammenlignes med og finde støtte i Egils málmhríðar -spå. —
Hym. 25: svát at ár Hymir \ ekki mælti, hvor svåt er (Bugges)
rettelse f. svá og år opfattes som ^r; ieg tror nu at år er adv.;
be-tydn. er vel den samme som i Skirn. 27, jfr. K. Gisl. Udv. 196.
— FjqIs. 14 (s. 205) indsætter Symons verper ’o gflger f. var dir
ro ellifu, en tekst som giver en fortræffelig mening og er
fuldkommen sprogrigtig; her er en — især så stærk — rettelse
unødvendig; disse 11 kvinder opregnes i v. 38, hvor dog et navn i 1.
5 mangler, hvad versemålet viser; den 11. er Mengl$3 selv. —
Vpl. 28 (s. 233) indsætter Symons ívipgiarnre f. ivipgiarira; jeg
indrömmer at dette er en mindre rettelse, grafisk set, end min
(gjgmum), men den samtidige ændring af hefnt til hefnder er ikke
af det gode; at hafa mannt hefndir er én uhørt udtryksmåde og
1’eg tror ikke den har eksisteret; i øvrigt skal jeg bemærke, at jeg
iar særlig tænkt mig at adj. skulde gå på Nidads hustru, uagtet
der stod plur. — Helg. Hjprv. 45_6 vil Symons opfatte som "et
mislykket forsøg af samleren" for at erstatte en glemt linje; jeg
vil hertil blot bemærke, at mere passende og virkningsfuldere
linjer end disse er det mig vanskeligt at udpege i den ganske
eddadigtning. Så forskelligt kan synet og følelsen være! — Sst. 8
(s. 241) kan vignesta bgl umulig være en kenning for Helgi; den
er uden analogi. — Sst. v. 33 (s. 248) finder jeg det dristigt at
indsætte ykkur i. okkur; selv om det er vanskeligt at bevise, hvad
Helge for sit vedkommende kan sigte til (hvorfor ikke
anledningen til Helges forestående kamp?), er ykkur ikke lettere at
forklare. M. h. t. v. 9 i Helg. Hund. I, hodd, hvor S. skriver
blod-rekna (f. hds. rekeN), skal jeg blot udtale min stærke tvivl om
hvorvidt ordet er fem.; jeg tror det er ntr., men bevises kan
hverken det ene eller det andet. — VqIs. forn. 5 (s. 273) rétter S.
Hverir låta af metriske grunde til Hverr lætr; hvis man antager
forkortelse af vokalen i låta — som jo ellers er bevislig, se mit
Skj. 99 — er ingen ændring nødvendig. — Grip. 18 (s. 297) bör
der sikkert — af metriske grunde — skrives athuga i ét ord (jfr.
athugi hos Fritzner). — Sst. 22 (s. 298) foretrækker jeg at opfatte
hds. Hot som ljot fem., end med S. som ljott ntr., digteren tæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
