Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Finnur Jónsson: Anmälan.
må ikke glemmes, at Eddadigtenes versemål er langt simplere og
lettere end hines, og netop dette gör, at man ikke med rette
kan hævde eddadigtenes absolutte simpelhed i denne henseende,
endnu mindre et ældre trin i udviklingen; jfr Symons’ egne ord
i en anden sammenhæng s. CCLY.
Til det "metriske" (§ 27) vilde jeg have endel at bemærke,
men af pladshensyn må jeg undlade det. Kun skal jeg bemærke,
at jeg nu også antager, at det ældste fornyrdislag ikke har været
et strængt 4-stavelsesversemål; men at 5-stavelses- (resp.
3-stavel-ses-)linjer har været tilladte, samt at málaháttr ikke er så
mekanisk blevet til som man efter mine tidligere formulerede
udtalelser derom kunde tro at jeg mente.
Af de tilbagestående §§ er de to de vigtigste, der handler
om digtenes alder og hjem. Bægge spörsmål er for store til her
at kunne blive drøftede udførlig, men jeg kan ikke lade være
med her særlig at fremhæve prof. Symons* mådeholdenhed og
besindighed i behandlingen af disse spörsmål.
Hvad alder-spörsmålet angår, er der jo altid tvivl og
uenighed på enkelte punkter. S. er tilböjelig til at sætte de af ham
antagne ældste digte til en grad tidligere tid end jeg har ment
at kunne göre; forskellen bliver ikke synderlig stor. De digte,
som ifg. S. er ældst og som han er tilböjelig til at henføre til det
9. årh:s slutning er: Vpl. kvida, Vpls. forn. (d. v. s. visse dele af
Helg. II), Sigurdarkv. (en meiri; Brot), Atlakv. (i sin oprl. form),
Hamd. (i sin uinterpolerede form); kun lidet yngre er (andre)
dele af Helg. II, Fáfn., ljódah.-versene i Eeginsm. og Sigrdr. Det
bliver i alt c. 9 digte. Når S. udtaler at "den heroiske digtnings
periode, således som den (digtningen) fremtræder i Eddasamlingen,
lader sig fastsætte til det 10. og 11. årh.", samt at ældre og yngre
lag lader sig påvise, så er det klart, at til noget nyt resultat i det
hele og store er S. ikke kommet. Men hans overvejelser ang. de
indre kriterier og afvej en af argumenterne er af en så grundig art,
at man stadig vil komme tilbage til dem. Og det samme gælder
hans betragtninger ang. digtenes hjem, der jo er langt mere
omtvistet.
Prof. Symons omtaler kort de ældre meninger om digtenes
fællesskandinaviske hjem, og nævner især m. h. t. heltedigtene, at
fra dansk grund kendes ikke (i så gammel tid) tilstedeværelsen af de
gamle tyske sagn; at slutte af disses bekendte forekomst på
enkelte svenske runestene, at de har været almindelige i Sverrig, er
næppe rigtigt, mener S. Her går han nu sikkert altfor vidt. Men
spörsmålet har ringe betydning, ti man må huske — hvad man
stundom synes at glemme — at sagn ikke behøver at forudsætte
digte; tilstedeværelsen af "Sigurdsristninger" berettiger i og
for sig ingenlunde antagelsen af "Sigurds di g te". Hvad sagnenes
ikke-tilstedeværelse i Danmark angår, forekommer det mig altfor
voveligt at gå ud fra, at de ikke dér har været kendte, selv om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
