Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389 Finnur Jónsson: Anmälan.
kvem ydelse. Derpå følger "ortsnamen", "geschlecht- und
völker-namen" og endelig "Nachträge u. berichtigungen". Under de
enkelte ord anføres paralleler fra andre germ. sprog, især dog de
nordiske. Med stjærne er de ord betegnede, der kun findes én
gang (ang. en inkonsekvens heri se s. VIII).
Jeg har tidligere (Arkiv XIV) anmældt Gerings mindre
glossar (2. udg.), og kan derfor tildels af den grund her lade mig
nöje med nogle f& anmærkninger. På ikke få steder går min
opfattelse af ord og former i en anden retning end Gerings;
ligeledes vilde jeg på flere steder ordne betydningerne på en anden
måde, idet jeg har en anden opfattelse af, hvad der er primært og
sekundært. — Dvergar (á Qxlum) bet. næppe ’spange, nadel’, hvad
det så end betyder; man kommer til at tænke på noget, der er
fæstet på skuldrene og står noget i vejret. — Dolga i dolga dynr
kommer næppe af dolg ntr., dette brugtes vist aldrig i plur., men
af mase. dólgr. — Dæmi: vas par sams dæmi bet. sikkert: "dér
skete det, gik det, på samme måde" (jfr. Lex. poet.), men ikke:
"der var tale om det samme". — EisTcgldx Gering opstiller plur.,
og ganske rigtig forekommer ordet i Edd. kun i plur. og i betydn.
’hjærte’, men eishald findes i skjaldekvad i sing., og jes* synes at
dette burde være opstillet. — Endrpaga: betydn. ’einladung’ er
ikke naturlig, medens ’tavshed imod’ (til gengæld, medens den
anden taler) ’ både er logisk og svarer til peg ja ganske som saga
til seg ja. — Ganga of guma bet. næppe ’zu den leuten gelangen’,
men ’ramme, vederfares mennesker’. — Der opstilles et gjaltr som
nom. til det bekendte gjalti (i at ver Sta at gj.)-, dette er næppe
rigtigt; bedre at anføre gjalti for sig. — Hggstaldr opstilles — i
henhold til udgaven — som den rigtige form uden nogen
bemærkning om, at i hdskr. står der haukhvilket sikkert ikke er at
opfatte som hgk-; i sit glossar havde Gering anført den
håndskrift-lige form, og det burde være sket her. Jeg tror ikke at der kan
være tvivl om, at ordet meget tidlig i norden er blevet omdannet
(til hauk-); det findes også i skjaldekvad i samme form; jfr.
navneremserne.
Jeg slutter med at udtale min dybe respektfølelse både for
Symons’ og Gerings arbejder; tilsammen vil de bægge blive et
nyt udgangspunkt for det store og interessante, men vanskelige
studium af eddakvadene. Jeg siger med en ringe variation:
en góS bók
mun þik gprva mega
líknfastan at lofi.
København i december 1906.
Finnur Jönsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
