Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 69
der, som han mener med Fordel kan anvendes til at udvinde
Originalens Guld af Overleveringens Slakker.
Mod den af Grundtvig benyttede Fremgangsmaade indvender
hän snurrigt nok, at Viserne ved en saadan Sammenstykning af
Traditionens forskellige Led bliver dobbelt saa lange, som de efter
Overleveringernes samstemmende Vidnesbyrd skulde være. Jeg
skal ikke træde i Skranken for Grundtvigs Viseredaktioner; men
fra denne Side kan der næppe rettes noget Angreb paa dem; thi
Traditionen afgiver paa dette Punkt slet ikke noget samstemmende
Vidnesbyrd: gennemgaaende foreligger de samme Viser baade i
korte og i lange Opskrifter, en Normal findes overhovedet ikke.
Den Vej, Dr. R. anbefaler som den rette: at betragte de for alle
Opskrifter fælles Vers som Visens ægte Kærne, vil utvivlsomt
have til Følge, at talrige værdifulde og originale Enkeltheder
bortskæres som Fyldekalk og senere Tiders Tilføjelser; thi hvem
borger os for, at det ægte kun skulde være bevaret i Fællesstroferne
— det vilde være et lille Mirakel.
Til Trøst og Beroligelse for alle Modstandere af Methoden
kan jeg meddele, at Dr. R/s Kærlighed til denne
Fremgangs-raaade synes at være ret platonisk. Än har ialtfald ikke fundet
den praktikabel i de foreliggende Viseredaktioner. Ja, hvad mere
er, nan har rigtigt opdaget, at den ogsaa lider af en anden stor
Svaghed. Selv om den virkede nok saa stringent, vilde den dog
kun give os Originalens Vers i den gennem en forvansket
Overlevering fastslaaede Form, og hvorfor skulde vi lade os nøje med
et saa tarveligt Resultat, naar der er Mulighed for at naa et bedre?
Ud fra dette Synspunkt maa man give Dr. R. Ret i, "at
Methoden trænger til et Supplement". Den bør "udvides til ogsaa
at anvendes paa Strophens elementære Bestanddele". Her møder
vi imidlertid den kedelige Vanskelighed, "at man ved at uddrage
det mest Almindelige og for Opskrifterne fælles udsætter sig for
at faa Traverne rigt(!) repræsenterede". Dog ogsaa her véd Forf.
Raad og Udvej; ban foreslaar meget fornuftigt, at "hvor en vel
individualiseret Strophe undtagelsesvis (!) forefindes i en eneste
Opskrift, bør denne utvivlsomt staa til Troende, forsaavidt den
virkelig kan hjemles Visen som dens Særeje". En doktrinær Læser
vilde maasxe rejse den Indvending, at naar Dr. R., hvor han
finder det rettest, forkaster det for Opskrifterne fælles og
foretrækker det individuelle, bliver Nødvendigheden af hans Supplement
til Methoden ikke rigtig indlysende. Dog er jeg overbevist om,
at Flertallet af hans Læsere med Glæde vil lukke Øjet for denne
lille theoretiske Inkonsekvens, hvis han virkelig, som han forsikrer
(S. 12), i sin Fortegnelse over Parallelstederne har et Middel til
at bestemme den Slags Ting, ja, hvad mere er, "at gjenopbygge
enhver Vise ved Hjælp af Stropher, der tilhøre den selv og ingen
anden". I hvilken Udstrækning dette lader sig gøre, skal de
efterfølgende Viseredaktioner oplyse os om. Lad os da se, om vir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
