Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Recke, Nogle Folke viseredactioner. 70
kolig Praksis holder, hvad Theorien lover: Nogle Eksempler vil
hartigt bringe Klarhed i Sagen.
Vi begynder med Begyndelsen, Visen om Ribold og
Guldborg, hvis Indhold jeg maaske tør forudsætte er bekendt for de
fleste af Tidsskriftets Læsere gennem Grundtvigs Udg. i Ð. g« F.
2, 338 ff. I Henhold til "alle Kjenderes Mening" slaar Dr. R.
straks (S. 16) fast, at Visen maa regnes blandt de "allerældste"
og "allerbedste". Dette er imidlertid et ganske løst Postulat, som
man virkelig, naar det som her skal benyttes til Udgangspunkt
far en Bevisførelse maa fordre belagt med gode Grunde; tilmed da
det paa Forhaand kan betragtes som temmelig usandsynligt, at en
Vise, i hvilken der optræder baade en Greve og en Grevesøn,
virkelig skulde kunne regnes blandt de allerældste. Efter mit Skøn,
som jeg nedenfor skal søge nærmere at begrunde, er denne ret
kønne Bomanvise blevet digtet i en forholdsvis sen Tid — vel
ikke ret længe før 1500 —paa Grundlag af et udenlandsk
Forbillede. Den ejendommelige Samtale, der indleder Visen og fører
til, at Guldborg indvilliger i at lade sig bortføre, mishager i høj
Grad Dr. R. — og med Rette ud fra hans Forudsætninger. S. 18
hævder han nemlig det mærkelige Synspunkt, at Visen er
"højpoetisk, helstøbt og fortrinligt componeret" samt, at Ribold i den
er skildret "som den fuldkomment ædle, stolte og sanddrue Natur".
Begge Paastande er i høj Grad vovede: Skal Læseren med
Sym-pathi kunne følge denne i og for sig temmelig mislige Bortførelse
af et ganske ungt Pigebarn fra hendes Slægt og Venner, maa
hans Medfølelse for det elskende Par vækkes ved Overbevisningen
om, at denne Erotik ikke er et Udslag af den pure Letsindighed.
Men ikke med en Stavelse faar man Indtryk at, at disse to
Mennesker vilde blive bundulykkelige, hvis man skilte dem ad. I
det Hele taget er Visens Begyndelse underlig uklar. Det er
saa-ledes ikke let at se, ved hvilke Midler denne smarte unge Mand
overhovedet har kunnet indlede Forbindelse med en ganske ung
Fyrstedatter i hendes Forældres Hjem, tilmed da det udtrykkelig
angives, at der vaages skrapt over hende. Men naar Digteren
har forsømt at give os selv ae simpleste Forudsætninger for
For-staaelsen af den tragiske Begivenhed, han vil skildre, er det ikke
videre vel overvejet at rose Værkets fortrinlige Komposition.
Ligesaalidt kan jeg indse, at Digteren har villet fremstille
Ribold som ædel og sanddru. Ædelheden viser han ved at krænke
sin Tilkommendes nærmeste Æt paa en Maade, der efter
middelalderlige Begreber kun kunde sones med Blod, og hans
Sanddruhed forhindrer ham ikke i at tage sin Tilflugt til en fræk Løgn,
da det passer i hans Kram *). De af Dr. R. for Visens
Bedømmelse opstillede Forudsætninger er altsaa intet andet end
Postulater, og i Modsætning til ham vil jeg hævde, at Ribolda fanta-
’) Smlgn. Episoden om Mødet med Greven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
