Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 Torp: Anmälan.
Det er sandt, at nyisl. drygja ikke svarer i Betydning, men det
gjor dog nyno. drygja, som efter Aasen er "meget alm.", d. y. s.
udbredt over hele Landet. Sknlde dette saa udbredte Ord være
Laan fra Sv.? Det er dog neppe sandsynligt. — Subst, og vb.
hyla har, mener T., faaet sit y fra nt. kölen, "hvars ö i många lt.
dialekter hade et temligen slutet uttal, närmande sig til ü i ht.
kühlen". Men dette synes tvivlsomt, da nt. ö dog ellers overtages
som o, ikke som y. Aflydsformen med -tiZ- i hidhörende Ord er
temmelig udbredt i Nyno. (kyl m., kylja vb., præt. kylde (senere
Form for *ktdde) osv.). Skulde ikke et æ. sv. præt. *kylde kunne
have virket til Formen kylat Men man ventede jo rigtignok
Overgang af *kylde til *kolde. — Æ. sv. hiæl er forklaret på
«amme Maade af Torp og Falk i Dansk-Norskens Lydhistorie. — spö
n. (med dialektisk Biform spodé) stilles til germ. Bod spo i ags.
spawan ’ile’. Grundbetydningen skulde være "hvad som skyndar
på". Men findes ellers Ord for Vaand eller lign. dannet paa
saa-dan Maade? (det omvendte finder derimod Sted, jvf. sv. pigga upp
o. 1.). Ordet som i Dalarne (efter Rietz) har Formen spoS, svarer
vel til nyno. spand (Aasen) ’tynd Stang’, germ. Rod spad. — gent
i Bet. ’ ofte" forklares af gängt (vn. gengr). Denne Forklaring er
sandsynlig. Ordet findes forovrigt ogsaa i no. Dial.: gjent ’ofte’
(Sdmöre); gjenast ’oftest’ (Ork.). Den sidste Form maatte da være
en Nylavning.
Ved den følgende Afhandling: "Onomatologiske bidrag till
belysande af den svenska befolkningens äldre utbredning i
Egentliga Finland" af R. Saxén anmerker Anmelderen et par Smaating.
Kal/snäs har Sideformen Kalmusnås. Vekslingen m ~ f er at
forklare, siger Forfatteren, som i isl. helmingr — hel fingr. Men
hel-mingr er som bekjendt ikke — hdfingr, men hdfmngr, som osv.
hælmningr — hælfninger, d. v. s. Overgangen af / til m finder kun
Sted foran n. Skulde altsaa Kalmusnäs forklares paa den Maade,
maatte man antage, at n i näs over s har virket paa /, hvad der
ikke er meget rimeligt. — Et Navn *Fastagunnr er ikke
sandsynligt. — Naar * Waitca-, som S. söger i Rökstenens vámuþr,
stilles tu oht. Navne paa Waif-, maa dette bero paa et Øiebliks
Tan-kelöshed. — Siur(a) for Sigurctr er ikke "fornnorsk" men
senmid-delnorsk og nynorsk. — Osv. Salve, vn. Sglvi, er sikkerlig ikke
*Scda~vi, men den svage Form af adj. *sglr.
Interessant er T. E. Karstens afhandling "Några germanska
lånord i finskan" (ags. toise ’plant’ ovs.: fi. vesa ’telning’; got.
waihjo ’fiutyrj’: fi. vatkio ’tung, mödosam’; g. aha ’Sinn’: fi. akana
’omdöme’; g. liuta ’Heuchler’: fi. liuta ’Schmeichler’). Jeg vil blot
gjöre en Bemerkning yed en Enkelthed. For mig er det lidet
sandsynligt, at nyno. blaa-, kvitveis — -vise skulde være analogisk
omdannet efter nyno. veis ’saftig Stengel’, veise ’Plante med saftig
Stengel’, -veis i Plantenavnet er visselig Aflydsform til -vise.
Li-gesaa usandsynlig er K:s Antagelse af Betyaningsovergang ved t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
