Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 Torp: Anmälan.
(Om utvecklingen af p i svänskan). Mod den af Hultman,
Finländska bidrag till svensk språk- och folklifsforskning S. 94
opstillede lydregel, at vestno. p i östn. optræder som a, forsaavidt
det ikke efter de af Kock opstillede Regler gaar over til 0 eller
u, fremholder v. F. et par Ord, hvor p i midtsvenske Dialekter har
udviklet sig til å: nsv. dial. dråg f. ’långsträckt fördjupning i
marken’ = no. dial. drog f., nysv. såg (fra dial.), osv. sagh, — no. dial.
sog (vn. sQg).
E. Wadstein "Till tolkningen af Yedelspangstenen IP
meddeler en höist skarpsindig Læsning af et Sted i Indskriften,
hvorved det vanskelige vi foran asfriþr helt udgaar. Tilslut har han
nogle Ord om Navnet Oþinkaur i denne Indskrift. Dette Navn
skrives senere i gd. Othencar, og sidste Led er identisk med vn.
kárr, Kári. Yekselformen -Itær saavelsom Runestenens -kaur
tyder efter W. paa oprindelig w-Stamme. Dette *~kåru stiller han
til oht. kara ’Sorg’, vn. kéra "klage". Hertil efter W. ogsaa vn.
afkárr: afkárr sgngr "skrigende Sang", afkår dyr "vilde (egtl.
"skrigende, brölende") dyr". Men afkårr betyder ’vrang, forkjert,
stridig"; denne overforte Betydning er udviklet af Betydningen
"kruset" i kårr (hvorved Forkjertheden bestemtere fremtræder
gjen-nem af). Da nu Nyno. har kaure "krölle", kunde man let tænke
sig en Sideform *kaurr til Adjektivet (Grundf. *kaicra og *kawara),
og dette kunde foreligge i Openkaur, hvis au saaledes kunde være
ægte Diphthong.
J. Reinius skriver om Ordet gosse. Han antager, at dette
Ord, som ogsaa forekommer i flere no. Dialekter, egentlig er et
Kjæle- eller Lokkeord for "Gris" (sml. Orked. gosse "Galt", skotsk
gussie ’a pig’, fi. kossu Kjæleord for "Gris"), overfort som
Kjæleord paa "Gut". Han sammenligner Udtryk som "mammas lilla
gris", "kelgris". Videre gylta (Helsingl.) "liten flicka" og i Tysk
tre Udtryk, som baade betegner ’Svin’ og (sædvanligvis dadlende)
’livligt, stoiende Barn’ (Bange, Ranze, Sprenger). Forklaringen
synes mig evident rigtig.
E. Lidén behandler got. hrót, som han slaaende rigtigt
sammenstiller med nypers. saräy Tallads’ (laant i arm. srah ’Hof,
Vorhof, Halle’) af srOdaidg. *%rodo- eller *%rado-.
O. Lagerkrantz meddeler "Ett par ordforklaringar": got.
göþs : gr. (lak.) %átos (af %ärtos)- Til denne Sammenstilling, som
L. alt har gjort K. Z. 35, 287—291, föier han nu ogsaa alb. sot
"duktig, duglig, skicklig" (idg. *ghätos). — oht. hrind: gr. KáQT7]v
rijv ßoOv og kret. Kagrrémoöa (pl.) og KagraVtog; -nog, -nodos
opfatter han som et Verbalsubstantiv af Rod ped ’fatte’, osv. fata,
jvf. avÖQ&nod-(ov) egtl. ’Mandfangst’ (avöga i Objektsforhold,
derfor Akk.), KQaraZ-nos ligesom Indfangst (indfanget) i Hjord’ (Lok.).
Forklaringen er skarpsindig og tiltalende.
K. F. Johansson har en længere Artikel
"Nominalsamman-sättningar i gotiskan". En Sammenstilling af alle gotiske Sam-
arkiv för mordisk filologi xxiv, xt föijd xx.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
