Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Falk: Arnnalim
Det langt overveiende antal af de flere hundrede af S.
behandlede og etymologiserede "Streckformen* tilhorer dialekterne,
kun en mindre del har fundet optagelse i skriftsproget. Enkelte
eksempler af den sidste gruppe sul her anfores.
Halunke har hidtil været forklaret som hentet fra Sech,
heilo-mek "upg ugift mand, landsknegt", hvorved betoningen dog blir
uforstaaelig. S. anser ordet for udvidet af hunke "knokkel, magert
kvæg*, også brugt som skjeldsord. Betydningsudviklingen er den
samme som ved Knochen i tyske dialekter og som ved Schuß
"fremstaaende hofte- og sknlderben, nogen tigger, usling, skurk",
samt med nt. bunke "fremstaaende hofte- og skulderben, magert
menneske eller dyr, ussel person* (i udvidet form bahunke). En
smuk bekræftelse af denne tyding giver sideformen holanke, der
nylig er paavist i Kluges Ztschr. f. d. Wortf. 7, 307 fra aaret
1640; dette er en udvidet form af hanke — hunke.
Stibiezen "rapse" er udvidet af stienen, der i tyske dialekter
har samme betydning.
Schmarotzen "snylte", i ældre tid ogsaa "være gjerrig*, i nt.
ogsaa "fraadse", er udvidet af mht. smotten "være smudsig"; smL
nht. dial. schmutz "gjerrighed" og "fedt" (jfr. ogsaa Falk-Torp,
Etym. Ordb. under Smaus I).
Karnüffeln er udvidet af knüffdn "knubse". Bragen af
Kar-niiffél om knegten i et vist spil er sekundær.
Kalmäuser "drömmer, særling, hængehoved", til nt.
klamüsern, klamüsern "gruble, fange griller" — klüsern, afledning af Mus
"forvirret masse, sammenfiltret hob". Jfr. Mügeln af ældre nht.
Mugd "Knäuel* (den Goetheske form ausMüngeln — ausMügeln
stammer fra Klüngel "Knäuel"). EgentL altsaa: beskjæftige sig med en
forvirret, indviklet sag.
Salbadern af *slabadern, udvidet af nt. sladeren "sladre,
sludre".
Schlafitchen er ikke opstaaet af * Schlagfittich, der ikke
findes, men udvidet af nt. slitje, diminutiv til slip, slippe
"frakke-skjöd"; jfr. nt. énen bi de slipm krigen — ht. einen beim Schlafitchen
biegen "tage ved vingebenet".
SMaraffe kan ikke ligefrem være det ældre slúraffe,
slúder-affe, hvor tonen hviler paa forste stavelse. Saavel betoningen som
stavelsedelingen viser, at ordet er en "Streckform" til schlaff "slap",
ligesom den ældre sideform schlaruffe er udvidet af schlttf "doven
person".
En række intenektioner har undergaaet en udvidelsesproces.
Klatsch er blit Maaatsch (d. Madask) og videre Madderadatsch
Westf. pladåks er opstaaet af ensbetydende plåks, preuss, pladauksch
af plauksch, nht. pladauz (pladderaC A " * 1 ’’
nht. bardauz, pardauz "bardus* — bauz, pauz\ holl. pardaf — paf,
pardoef — poef.
dask — plask, der vel er dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
