Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Anmälan.
219
Endnu skal nævnes et par ord af særlig interesse for
skandinaver.
Det ældre danske kanut, kornut "kumpan" lever endnu i norsk
vulgærsprog. Det stammer fra mnt. kornüte, karnüte, der tidligere
er blit anseet for at være lat. corrmtus "hornet", et fra
depositionen laant udtryk. For denne udledning taler særlig den i ældre
tysk og holl. forekommende betydning "bogtrykkerlærling som har
tjent ud, men endnu ikke er blit svend". S. paaviser imidlertid,
hvorledes det östfries, karniitje bruges nöjagtig i de samme
betydninger som knütje, nemlig: kamerat, lystig fyr, liden sangfugl,
finke, linerie. De sidste betydninger er de oprindelige, og
over-förelsen paa personer som ved "lustiger Vogel", "lockerer Zeisig"
o. lign. Men ikke engang for betydningen "udlært
bogtrykkerlærling" vil S. medgive rigtigheden af den gjængse etymologi. Denne
anvendelse stammer vistnok ogsaa efter ham fra depositionen; men
den beror paa oversættelse af det franske béjaune, i latiniseret form
bejaunus, egentl. "fugleunge, grönskolling", dernæst "student som
endnu ikke er optaget i en studentekorporation". Herved maa
erindres, paa den ene side at depositionsskikken fra Frankrig gik
over i det tyske studenterliv, paa den anden side at bogtrykkerne
tidligere hörte til universitetet og sogar blev immatrikulerede. En
anden oversættelse af samme franske ord er nht. Finke "student
som endnu ikke har deponeret".
Det ogsaa i nordisk optagne ord Krambambuli "snaps"
betegnede oprindelig "enebærbrændevin". Det er en spögende
videre-dannelse af Schweiz, krambambél "snaps", der igjen er
"Streckform" af dialektordet krambel, krammel, en sekundær sideform til
krambet c oht. kranawitu "ener" (egentl. "tranetræ").
De her eksempelvis og i al korthed anforte etymologier vil
man hos S. finde begrundede paa en maade, som ingen tvivl
efterlader. Idethele har jeg trods nöjagtigt studium af de
hundreder af "Streckformen" ikke kunnet finde mer end et par tilfælde,
hvori jeg ikke er blit helt overbevist. Et saadant er kalfatern,
der efter S. gjennem klafatern (bevaret i holl. klavaatshamer) er
udvidet af klatern "klapre, rasle" og egentlig her betegnet "banke
med hammer". Denne udledning bestyrkes ved det synonyme nt.
klameien, kalmeien, der skal være udvidet af kleien "smöre"; egentl.
altsaa: tilklæbe sprækkerne i skibsplankerne. Imidlertid har
hverken mnt. eller mndl. noget kalfatern, medens mlat. har ealafatare,
mgr. uaAayareVv, hvortil nöiagtig svarer ordets ældste form i
germansk, nemlig ældre holl. kalefaten, paa hvilken den anforte
etymologi ikke passer. — Kobold "nisse" (samme ord som metallets
navn) udtales rigtignok nu med hovedtone paa forste stavelse;
men da mht. kobolt i betydningen "kolbötte" hos digtere findes
betonet paa anden stavelse, anser S. dette for et bevis for at ordet
er en "Streckform". Et til grund liggende substantiv kold kan
vistnok ikke paavises, men vel verberne koldern, koltern "være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
