Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223 Falk: Mindetale.
han med offentlig understöttelse en reise i Telemarken for at samle
folkeviser, og dette besög gjentog han senere oftere. Han blev
herigjennem en fortrinlig kjender af denne dialekt, hvad bl. a. kom
tilsyne ved hans bidrag til Ross’s ordbog. Jeg har selv hört ham
sige, at telemarksk var det eneste sprog udenfor vort rigsmaal,
som han helt beherskede.
I 1858, aaret efter at B. var blit kandidat, udkom hans
samling af "Gamle norske Folkeviser", hvortil et efterslæt blev trykt
i det danske tidsskrift "Folke". Dette var den nationale romantiks
tidsalder, og denne tidsretning var sikkert ikke uden indflydelse
paa B.’s valg af arbeidsfelt. Men ellers fremtræder det romantiske
element ikke i samlingen. Hvad der laa B. mest paa hjertet, var
at skaffe tilveie paalidelige optegnelser. Under indflydelse af
Svend Grundtvig og tildels i forening med ham gav B. sig dernæst
til at studere visernes oprindelse og historie og har i tidens löb
leveret en række vigtige bidrag hertil. En plan som B. længe
nærede om en samlet historisk udgave af alle norske folkeviser, er
desværre aldrig blit realiseret. Hans betydelige samlinger til en
saadan opbevares paa Universitetsbibliotheket og venter der paa
den rette mand. — Gjennem sine vandringer paa landsbygden for
at samle sange og folketraditioner eller studere runeindskrifter
indsugede B. en sterk kjærlighed til dens befolkning. Til landet
tyede han helst om sommeren; de sidste 15 sommerferier tilbragte
han paa Tonset, hvis bönder bar hans kiste til jernbanestationen
og længe vil mindes den gamle mand, som saa godt forstod at
tale med dem om deres egne ting.
I 1866 var B. blit professor i sammenlignende spogforskning
og oldnorsk, og i det folgende aar udkom hans beröm te udgave
af Sæmundar Edda, som er blit grundlæggende for den senere
eddaforskning. Her blev for förste gang gjort nöjagtig rede for
håndskrifterne og meddelt en helt paalidelig tekst, ligsom den
konjekturale kritik overalt bærer vidnesbyrd om udgiverens
skolerede lærdom og skarpsindighed. Til Eddaen vender B. atter og
atter tilbage. Allerede i 1866 leverede han i Aarb. f. nord. Oldk.
et rigt efterslæt. Og senere er stoffet til mange, deriblandt de
betydeligste af B.’s arbeider hentet fra disse merkelige
oldtidsdig-te, ligesom han i sine forelæsninger stadig fremdrog nyt materiale
og nye synspunkter for deres forstaaelse. Eddaens aand var
ligesom blit et stykke af B.’s egen natur; dens sterke tale og
vederheftige stil lignede i meget hans egen veltalenhed.
Sit navn som tekstkritiker skylder B. foruden eddaudgaven
særlig det fortrinlige arbeide "Norröne Studier af sagnhistorisk
Indhold". Efteråt fire sagaer var trykt, ophörte imidlertid den
videre udgivelse, efter B.’s eget udsagn fordi den færdigskrevne
indledning forsvandt for ham paa et möde i Filologisk Forening,
hvor han havde foredraget dens hovedindhold. I forbindelse meid
disse arbeider staar videre hans udmerkede studier over det vig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
