Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Falk: Mindetale.
tigste angelsaksiske heltedigt Béowulf, vedrörende dels
tekstkriti-ken dels heltesagnene.
Et modsigelsens tegn blev B. ved sine "Studier over de
nordiske Gude- og Heltesagns Oprindelse", hvoraf de to forste hefter
udkom i 1881. Da B. optraaate med sin nye lære, var den gjængse
opfatning af eddadigtene, at de vistnok var optegnede paa Island,
men tilblevne i urnordisk tid og efter sit indhold væsentlig
fælles-germanske, — at de ligefrem indeholdt en paalidelig skildring af
urgermansk gudetro og gav det dybeste udtryk for den
gammel-germanske aand. Allerede i 1876 havde B. fastslaaet, at intet
eddadigt kan ha eksisteret i de foreliggende verslag, medens de
ældre runeindskrifters sprog herskede, at de idethele ikke kan
være ældre end c. 800. I sine "Studier" formulerede han sin
opfatning af denne digtnings oprindelse derhen, at den helt bærer
vikingetidens præg og er opstaaet under indflydelse af Vestens,
Irlands og Englands, kultur. Af Irlands munke og
Northumber-lands kristne befolkning har vikingerne hört kristne legender og
middelalderlige sagn af antik oprindelse, og har omformet disse
brokker efter hjemlige forestillinger. Loke er Lucifer, Balder
af-speiler Kristus, medens Nanna er den antike Oenone. Herefter er
eddaernes gudeverden væsentlig en litterær kunstmytologi fra over*
gangstiden mellem hedenskab og kristendom, og blev som saadan
kun i meget begrænset udstrækning folkets eiendom. — Det kan
synes underligt, at B. med sit aabne blik for oldtidsmindernes
betydning for nationaliteten — hvis vekst han selv fremmede ved
sin ildfulde tolkning af vor gamle litteratur — blev den som gav
den patentnationale opfatning grundskuddet. Og dog er intet
bedre egnet til at vise renheden i hans videnskabelige stræben,
end at han saaledes satte sandhedens erkjendelse over hensynet til
den forargelse han vidste vilde komme.
Forargelsen og forkjætringen udeblev da heller ikke. Men
med den begyndte tillige en ny blomstringstid for den mytologiske
forskning. Af det myldrende virvar af meninger holder vigtige
resultater paa at afklares. Allerede nu tör vel den dom udtales,
at vistnok væsentlige sider af B.’s lære tiltrænger sterke
modifikationer, men at hans grundtanker stadig mere viser sin sandhed,
— altid flere arbeider i B.’s aand. Og selv i de mest mislykkede
partier af hans verk træffer man saa megen solid lærdom, at
læsningen ikke blir spildt.
Af de indvendinger, som reistes mod B.’s opfatning, gjaldt
en meget vigtig kronologien. Den rige mytedannelse, hvis rester
er kommet til os, det fastbyggede og forbenede mytologiske
digtersprog kunde umulig være udviklet i löbet af det hundredaar, som
B. levnede dertil. Berettigelsen af denne betragtning, som
navnlig hævdedes af islændingen Finnur Jonsson, drev B. til den
fortvilede udvei at bestride den islandske traditions paalidelighed m.
h. t. kronologien af den ældste skaldepoesi: Brages Vers og Yng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
