Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
236 Falk: Mindetale.
detaljer, hans indgaaende nndersögelser af minutiöse spörsmaal, tor
man trygt sige, at denne art af forskning ikke interesserede ham
i og for sig, men kun hvor de indgik som led i en stor opgave.
Da var det ilden fra ideens grebethed som bragte ham til ikke at
sky nogen möie. B.’s hele natur laa ikke for de banede veie,
hans hu stod til de vanskelige problemer, til det gaadefnlde. Hans
digterfantasi drev han ud paa opdagelsesreiser for at erobre nyt
land for videnskaben. At hans dristige opdagermod herunder ofte
förte ham ind paa vildfarende stier, indsaa han fuldt vel.
Betegnende er det saaledes, at et af hans skrifter som motto bærer
Grimms ord: "Man muss mitten im Streben nach der Wahrheit
auch den Mut des Fehlens haben". Hans störste betydning laa
her ide ideer han udströede, de impulser der udgik fra hans
vidtskuende og rige aand. Eller for at citere Friedrich Kluges ord:
"Ueberall nur S. B. arbeitete, wurden seine Anschauungen und
Meinungen ein Ferment in der Weiterentwickelung der betreffenden
Disciplinen. So gross auch der dauernde Gewinn seines Lebens
ist, noch viel grösser war die Anregung, die in dem Widerspruch
lag, den seine kühne Phantasie hervorrieP.
Det vilde ikke være i B/s aand — han som saa ofte
besör-gede kritiken over sig selv og frabad sig megen ros ved baaren —,
om vi ikke benyttede denne leilighed til at erindre om den
menneskelige evnes begrænsning, en lov som geniet — hvis særkjende
er intensiteten — er fuldt saa sterkt underkastet som andre.
Chacun a les défauts de ses qualités, — enhver har sine fortrins
feil. Den skabende og digtende fantasi, som udgjorde B.’s geni,
var tillige hans svaghed. Idet den löber foran undersögelsen og
foregriber resultatet, kommer den ofte til at virke bestemmende
paa opfatningen, saaledes at fremstillingen arter sig som en
advokatur for forudfattede meninger. B. synes altid at ha likt sig
bedst paa omraader hvor fantasien har friest spillerum, hvor stoffet
ikke er rigt nok til alene at bestemme konklusionen. Han kunde
idethele vanskelig slaa sig tilro med overbevisningen om at
materialet ikke slog til, — hans fantasis lynglimt havde saa ofte
oplyst mörket, at han nödig stansede aer hvor dagslyset svigteae
eller veien hörte op. Beskjæftigelsen med de ofte meget dunkle
runeindskrifter og med de endnu dunklere lilleasiatiske sprog
befordrede hans anlæg for dristige kombinationer og gjætninger,
saaledes at han, som oprindelig var meget streng i sine fordringer
til stringent bevisförelse og altid vedblev at være dette
ligeoverfor sine elever, ikke sjelden blev vel liberal mod sig selv i dette
stykke.
Der er ogsaa en anden mangel hos B., som tör hænge
sammen med et fortrin. En mand hvis tanke til stadighed bevæger
sig paa vidt forskjellige kulturomraader, er let udsat for at tabe
den levende fölelse af deres individuelle begrænsning. Heraf
forklarer jeg mig, at B.:s tydninger og konjekturer ikke sjelden op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
