Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229 Falk: Mindetale.
viser udtryksmaader og forestillinger, som er nden sidestykker
inden vedkommende litteratur, ja endog i og for sig sögte og
skruede.
En tredie ufuldkommenhed hænger derimod nærmere
sammen med den tids aand, i hvilken hans ungdom faldt, — i Norge
ialfald en ufilosofisk tidsalder, karakteriseret ved foragt for abstrakt
spekulation og for generalisationer. Samtidig med at B. tilegnede
sig væsentlige sider af de saakaldte "Junggram matikeres" opfatning
af lydlove, opererede han ikke sjelden med Curtius’ "sporadiske"
lydudviklinger. B.’s studier over gude- og heltesagn vilde utvilsomt
ha vundet meget, dersom selve grundproblemerne var blit optagne
til dröftelse i fornödent omfang, de enkelte momenter gjort til
gjenstand for sammenhængende gjennemtænkning. At B. selv
blev opmerksom paa denne ufuldkommenhed, fremgaar af hans bog
om Helgedigtningen, hvor han söger at trænge ind i myternes
egentlige kjerne og bærende tanker.
B/s eksempel kunde bli farligt. Det vilde ikke være til
gavn for en sund videnskabelighed, om mindre aander fulgte i
hans spor. Det maa kræves, at enhver forsker gjör sig regnskab
for den grad af sandsynlighed, som tilkommer enhver konklusion,
og ikke opstiller som beviste slutninger, som höist kan gjælde for
muligheder, eller af en række muligheder formulerer et bevis. Det
vilde ogsaa som regel være mere til gavn end til skade, om
enhver lige fra först af sögte at bli klar over, hvorvidt et givet
materiale tillader sikre slutninger. Man vilde derved befries for en
videnskabelighed hvis særkjende er, under jagten paa nye og store
resultater, af et utilstrækkeligt stof at trække vidtrækkende
slutninger, som gaar ud over det for tiden erkjendbares grænser.
Desværre er det netop denslags hypothesekram som lettest finder
veien til den ukyndige almenhed.
Men den fare jeg her har nævnt, afværgede B. selv.
Ligeoverfor sine videnskabelig arbeidende elever opstillede han gjerne
sit eget eksempel til advarsel og ikke til efterfolgelse. Paa sine
forelæsninger skjöv han med sjelden beskedenhed sine
"privatmenin-ger" tilside, og i de sjeldne tilfælde da han docerede en at sine
omstridte hypotheser, tog han altid de sterkeste forbehold. Faa
ting var ham mere imod end at faa sine teorier repeterede i
eksamensbesvarelser.
Idethele staar B.’s akademiske virksomhed for mig som det
ypperste i sit slags. Hans store alsidighed kom ogsaa hans
undervisning tilgode. Han besad i fremragende grad den forening af
sproglig, almenhistorisk og litteraturhistorisk interesse, som er saa
önskelig for den filologiske lærer. For ham udgjorde den
grundige forstaaelse og kritiske behandling af teksterne grundlaget for
den filologiske skolering. Hans foredrag udmerkede sig ved en
smuk, ofte poetisk fremstilling, parret med en varme der kunde
stige til patos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
