Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Falk: Mindetale.
B. var en sammenhængende personlighed, og hans
videnskabelige udvikling afspeiler dette. Fædrelandets egne skatte drog
först hans sind. Derfra steg han op til den urnordiske fortid, saa
til den fællesgermanske kultur, og endelig favnede hans interesser
hele den indogermanske videnskab. B. levede ikke bag nedrullede
gardiner, men sammen med sit folk. I indrepolitiske spörsmaal
optraadte han dog sjelden, som da hans kjærlighed til
skriftsproget skabte sig udtryk i hans bekjendte tale paa rigsmaalsmödet i
Kristiania. Han var skandinav med liv og sjæl. Den nordiske
samhörighedstanke havde i ham en varm talsmand; endnu saa
sent som i 1905 talte han offentlig for enhed i Norden. Saavel i
Danmark som kanske særlig i Sverige havde han mange venner.
I 1864 meldte han sig endog til et ledigt professorat i Lund, men
afgjörelsen foregrebes ved hans udnævnelse til lektor i hjemlandet.
Gjentagne gange reiste han i Sverige for at samle runeindskrifter.
I 1877 kreeredes han til æresdoktor ved Upsala universitet og
holdt i 1880 efter indbydelse forelæsninger over mytologi
sammesteds; ved denne anledning udnævntes han til R. N. O. Da i
1889 taknemlige elever hædrede B.’s 25 aars jubilæum som
professor ved et festskrift, var ogsaa en svenske med, og i 1893 ved
B.’s 60de födselsdag tilegnede 14 svenske videnskabsmænd ham et
skrift (^Upsalastudier") "med beundran, kärlek och tacksamhet".
Ogsaa fra andre kanter af Buropa er æresbevisninger strömmet ind
over ham, som et vidnesbyrd om hans langt ud over Norden gaaende ry.
B. var stor paa mange omraader, som lærer for de
studerende, som talsmand for sine sympatier. Endnu större som
videnskabsmand, hvor han er at regne blandt de udvalgte faa. Störst
dog som menneske, hvor han kommer idealet nær.
Han var en ædel og ridderlig personlighed, enkel i
fremtræden, beskeden som faa. Hans retskaffenhed var saa stor, at den
aldrig tillod ham at bli staaende ved et ensidigt standpunkt; idet
han i enhver sag bestræbte sig for at se det berettigede i
modpartens argumenter, bidrog han kraftig til at udjevne alle
uoverensstemmelser. I det historisk-filosofiske fakultet, hvor han og han
alene ved sine omfattende studier og interesser udgjorde et
levende foreningsbaand, var særlig denne egenskab hos B. af
uskatter-ligt verd. I som kun kjender den smukke og venlige olding, vil
aldrig glemme det paa en gang rorende og ophöiede syn af den
halvblinde gamle, hvis storhed ikke mindst kjendtes paa den maade
hvorpaa han bar ulykken. Yi som har havt den lykke at ha
denne store og gode mand baade til lærer og ven, kan vidne, at
kjærligheden var drivfjæren i alt hans virke, — derfor er ogsaa
hans minde elsket af alle.
Ej. Falk.
Heddelande. Efter prof. Sophus Bugge har prof. Marius
Hægstad inträtt i tidskriftens redaktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
