Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Holger Pedersen: Anmälan.
301
(med mouilleret I), s. mine Albanesische Texte S. 154 og Gustav
Meyer, Albanesische Studien V 95. — Artiklen Messing er meget
mislykket; et øvre-sorbisk Ord er (ved en Misforståelse af
Forkortelsen os. i Schradens Realleksikon) blevet betegnet som ossetisk;
den slaviske Grundform for polsk mosiqdz, cechisk (og sorbisk)
mosaz er ligesom hos Schräder konstrueret efter Miklosich uden
Hensyn til de nyere Opdagelser på den slaviske Lydlæres Område:
Ordet var ingen -Jo-Stamme, men en o-Stamme, og det er aldeles
utvivlsomt lånt fra Germansk (Endelsen er ganske som ved
Slavernes Gengivelse af Ordene Konge, Penge). — Under myndig
optræder et nyirsk móitt "Løfte"; denne Form skulde have været
betegnet som middelirsk (nyirsk er móid); Ordet anses med rette
for at være lånt fra lat. Plur. vota (se f. Eks. Vendryés De
Hiber-nicis vocabulis quae a Latina lingua originem duxerunt, Paris 1902,
S. 157). — Det første Led af Ordet Nabo bringes IT 2 i
Forbindelse med alb. nes "i morgen" efter en Hastværcs-Etymologi, som
Gustav Meyer i sin Tid har opstillet, og som derefter synes at
være uudryddelig, skönt den strider imod albanesiske Lydlove.
Ordet nes udgår ligesom imorgen eller ir. demain fra Betydningen
"Morgen" (ligesom omvendt Betydningen "igår" ikke sjælden udgår
fra "Aften": oldbulg. vicera "igår", veöeru "Aften"; osmannisk dün
"igår", Orchonindskr. tun "Nat"; man nævner altså i bægge
Tilfælde den nærmeste Del af den Dag, man vil betegne).
Betydningen "Morgen" udgår atter som så ofte fra "Nat", "dyb Nat";
sml. Udtrykket hos Horats Epist. I 2, 32: ut jugulent hominem,
surgunt de nocte latrones, og Epist. I 7, 88: media de node. Se
forøvrigt BB XX 236 f., KZ XXXVI 336 ff., hvorefter det
formentlig er utvivlsomt, at alb. nes "imorgen" står i Forbindelse
med alb. nate "Nat". — Til Ordet pæn gives der II 54 en
Etymologi, som modsiges af den lange Vokal; jeg tvivler også meget om,
at Grundbetydningen er rigtig bestemt; skulde finsk pieni "lille"
virkelig, som Forff. antager, være lånt fra Svensk, opviser det
sikkert kun en sekundær Betydningsudvikling. Den oprindelige
Betydning af det nordiske Ord er snarere noget lignende som tysk
"peinlich" i Talemåder som peinliche Reinlichkeit, peinlich genau.
Jeg har været — og er endnu — meget tilböjelig til at tænke på
fransk peine eller mnt. péne "StraP; i så Fald måtte et oprindeligt
Substantiv gennem prædikativ Brug være gået over til Adjektiv
(på lignende Måde er Ordet Sjov i Københavnsk blevet til et
Adjektiv; man kan sige det er sjovt, en sjov Fyr "det er morsomt",
"en grinagtig Fyr"). — Om Polak "Rest Tobak i en Pibe,
Levning i et Glas" siges, at det er et humoristisk Studenterudtryk;
det anses altså vel for identisk med Folkenavnet. Ligheden
mellem de to Ord har vel nok bidraget til den Lykke, det første Ord
har gjort (det er også nået til Russisk: poljakå ostáviti "levne
noget i Glasset"; både Form og Syntaks viser her, at man tænker
på Folkenavnet); men allerede den afvigende Akcent i Dansk viser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
