- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
80

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Am. B. Larsen: 1 pers. præs. uten î-omlyd.
Under omtr. 7 ukers ophold på Færoerne sommeren
1903 mente jeg i motsætning til den almindelige mening
jævnlig at höre, at de to tonelag fandtes og i regelen fore-
kom der hvor man fra fastlandets sprog skulde vente dem,
og denne mening fik jeg i hösten 1906 anledning til at be-
fæste ved samtaler med hr G. Påturson fra Kirkjubö, syd-
ligst på Strömö. For at spörgsmålet ikke skal bli henlagt,
men bli nöiere undersökt, allerhelst av indfödte, vil jeg
her fremstille hvad jeg mener at vite og ikke at vite om
denne sak.
Jeg blev straks opmærksom på, at der ofte forekom den
samme toneglidning som i norsk tostavelses-tonelag, og at
de tilfælde, hvor vi har dette, som oftest viste sig også at
ha det der. Da jeg forudsatte, at jeg ikke hadde tid til at
lære tonelaget rigtig, lagde jeg aldeles ikke an på, at be-
stemme det og dets variasjoner musikalsk, men kun på at
opöve mit norske sprogöre til at gjenkjende tonelagene i litt
videre omfang, end jeg fra först av kunde gjöre, og derved
også få nogen formening om tonelagenes grammatiske og
leksikalske forekomst i de forskjellige dialekter på öerne.
Thi der forekom fra först av talrige, men stadig færre
og færre tilfælde av uttaler som jeg ikke bestemt kunde hen-
fore til noget av tonelagene, både i enkeltvis nævnte ord og
•end mer i den sammenhængende tale, især mændenes, og
undertiden hændte det at min bestemmelse av et ords tone-
lag den ene gang blev motsat mot den jeg satte den anden.
Jeg forundrer mig således ikke over at andre har avsluttet
undersögelsen uten at finde nogen faste tonelag. Men jeg
kom til det resultat, at tonelag er der; likesom man f. eks.
i Nedenes (se N. Univ.- og skoleann. 1890 s. 275) kan uttale:
d’ e’kje spø’g med tostavelsestonelag på den sidste stavelse,
hvor det aldeles ikke er lexikalsk, men kun retorisk begrun-
det, og på den förste, hvor tonelaget skyldes dannelsen av
on aksentgruppe med den påfölgende nægtelse, således er der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free