- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
81

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Am. B. Larsen: 1 pers. præs. uten î-omlyd. 81
utvilsomt i færösk en for mig langt mer fremmetartet for-
vridning og forklædning av tonelagene av dermed beslægtede
grunde, vistnok således at ordtonen fölger sætningsmelodien i
at bevæge sig snart op snart ned. At en ung (vel omtr.
18-årig) mand fra Stavanger på 1/a års tid hadde lært at
tale færösk til sådan fuldkommenhet, at man ikke kunde
höre, at han ikke var indfödt, tyder dog på, at reglerne er
forholdsvis let tilgjængelige for nordmænd.
Angående dialekten på öen Yágar som jeg ikke selv
har besökt (men kun utspurgt en 3—4 mennesker derfra),
kom jeg ikke til nogen sikkerhet om tonelagene. Men ellers
var der flere fremgangsmåter som altid overbeviste mig om,
at de musikalske aksenter var fordelt væsentlig som hos os
i de likefremmeste tilfælde, ved tostavelsesord. Jeg skal
nævne et par av disse:
1. Jeg lot folk danne sætninger, hvori to ord indehol-
dende de samme sproglyd men av forskjelligt tonelag inde-
hadde likeartet plads, f. eks. han hev’ur sokk’jin han har
sokken, mot han var sokk’jin han var sunken; fól’kjið, folket,
i nom., mot (av góá’un) föl’kji; skot’ift skuddet, men skot’i&
skutt.
2. Jeg lot dem fremsige personböiningen av stærke
verber i præsens, og fandt altid f. eks. biri di, men biridur,
tahj’i, men tek’ur, skjót’i, men skift’ur. Som foran s. 368 nævnt
er enstavelsestonelaget (jeg vet ikke i hvor stort omfang)
gåt over på 2 og 3 pers. også av sådanne verber hvor disse
i oldn. hadde tostavelsesformer på -ir; man skulde da vente,
at disse verber fik svarabhaktivokalen u i endelsen, men dette
kan sjeldnere iagttas, da der i næsten alle dialekter brukes
eller kan brukes -ir for -ur i alle tilfælde, smign. Fær.
Anthol. s. 443 f. Den eneste meddeler jeg har hat fra Skuvö,
brukte kun -ur hvor han hadde enstavelsestonelag, og sa f.
eks. hoyr’ur hörer, men gjent’ir, gjenter; den eksempelrække
ARKIV FÖR NORDISK FfLOLOGI XXV, NT FÖI.JD XXf. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free