- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
82

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8*2 Am. B. Larsen: 1 pers. præs. uten «-omlyd.
jeg gjennemgik, var dog noget kort, og jeg vet ikke om
han fuldstændig repræsenterte dialekten.
Likesom der i mange norske bygdemål er dannet nye
former av dat. flertal med «-omlyd fra nom. og enstavelses-
tonelag av konsonantstammerne, f. eks. bøk’om eller bøk’o for
det historiske rigtige bök’om eller bök’o, således findes der
også i færöske dialekter et bøk’rinun, altid med enstavelses-
tonelag, medens den gamle form hetter bók’unun.
3. Jeg fik dem til at fremsige noget av de i Fær.
Anth:s lydskriftpröver optagne barnerim; de skarpt uthævede
trokæer i verset blev ledsaget av toneglidninger, som med
aldeles uventet nöiagtighet svaret til dem man kan få höre
i Norge, f. eks.:
Reg’va ut’til krabb’a skjel,
kvi’ man kjed’ling húka her?
Mist’i burt’ur ongul o stein,
ikk’
ji fekk’ eit fisk a bein osv.
Den fælles årsak til, at jeg fik sikre resultater i slike
tilfælde, lå vel deri, at der da ikke kom nogen fölelses- eller
mere personlig foredragsbetoning med.
Jeg vil også nævne nogle slags tilfælde, hvor jeg föler
mig overbevist om, at tonelagene vil vise sig at stemme med
dem hos os: Gamle fremmede mandsnavne forholder sig som
i vore dialekter — der rigtignok ikke altid stemmer over-
ens — : M anis, Jog1
van eller Jeg’van (sedvanlig i skrift gjen-
git med J oh), Jå’kup, Andras (smign på Østlandet Ann’ers)
eller Andri as, ”på Suderö Andrias”, Mar’tin, M arian, Sör’in,
La’rs, utt. læ’ars (smign. på Østlandet La’rs).
Ialfald særdeles ofte stemmer sammensatte ord med vore,
særlig de ”uægte sammensatte” verbers participier som fram ’
-
sloppin, att’urkomin, útfskotin, (men út’skot, subst. ntr.); min-
dre sikkert er manspartur, men knivs’blad’, og lignende.
Temmelig samstemmigt var også enstavelsestonelaget når
visse ord der endte på vokal, var l:ste sammensætningsled,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free