- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
83

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Am. B. Larsen: 1 pers. præs. uten î-omlyd. 88
såsom i kúýóður, tálicfur, sko leistur (men sMband); da hia-
tus så ofte hindres i færösk ved udvikling av adskillende
konsonanter, skulde det synes sandsynligt, at denne på fast-
landet så almindelige aksent (Koek 1. c. s. 148 f.) i færösk
kun hadde litet omfang.
Derimot var det åbenbart, at færösk ingenlunde, som
det östlige Norge, har enstavelsestonelag i komparativ med
omlyd som yng’ri, befri, seidni senere, hceg’ri höiere osv.;
heller ikke i Norge er dog enstavelsestonelaget allesteds her-
skende; i sætersdalsk er tostavelsestonelag kun litet mindre
gjennemgående end i færösk i disse komparativer.
Men i en mængde tilfælde fik jeg ikke noget samstem-
migt resultat; bestemt dat. m. (garfrinun, båtinun) væsentlig
tostavelsestonelag, men vaklende; dat. ntr. seglinun, takjinun
vaklende, endog dat. fem. (bygdini) og nom. ntr. piur. Qiúsini)
kunde synes vaklende, om det end måske kan ha været dia-
lektforskjel hos meddelerne som hindret mig i at komme til
noget resultat. Også i 2 og 3 pers. præs. av e-verber og
lange ya-verber, såsom dugir, torir, gloymir, hoyrir synes
det tvilsomt, om usikkerheten ligger i det som blev uttalt
overfor mig eller i min opfattelse derav. Det er jo, f. eks.
fra stedsnavnstudier, tilstrækkelig bekjendt hvor vanskeligt
det er at få alle meddelelser korrekte i den musik, aksent i
en dialekt som man ikke selv kan. Og endnu stærkere ser
man vanskeligheten ved at fiksere tonelag deri, at det endnu
i Kocks Alt. u. neuschw. Acc. (s. 28 f.) later til, at det ikke
er bragt til absolut videnskabelig sikkerhet, om dansk riks-
sprog har den samme toneglidning f. eks. i drikker han? og
hikker han?, eller to forskjellige.
Amund B. Larsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free