- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
93

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Anmälan. 93
forestilling om harpen i skjaldens hånd er gammel, men desværre
fuldstændig uhjemlet; den dukker, som man ser, i ny og næ op,
skönt den forlængst burde være skrinlagt for stedse. Jeg skal
komme lidt nærmere ind på denne sag her. I og for sig vilde
det være et tilstrækkeligt bevis — skönt et bevis e silentio —, at
harpen aldrig en eneste gang omtales i forbindelse med en skjald;
vi kender hundreder af fortællinger og anekdoter om hundreder
af skjalde. Hvis harpen havde hørt til deres udstyr, vilde det i
sandhed være mærkeligt, om der aldrig havde været anledning til
at mindes den. Torbjörn hornklove beskriver udførlig skjaldenes
udstyr i sit digt om kong Harald, men nævner ikke harpen. Men
lad os se på den mere positive side af sagen, den måde, hvorpå
harpen findes omtalt i litteraturen. Jeg har for længe siden sam-
let vistnok det meste af hvad der angår harpen fra den gamle
litteratur, og skal nu fremlægge det så kort som muligt1). Først
skal jeg bemærke, at harpa aldrig findes som tilnavn (knn gigja
findes som tilnavn til Mçrdr d. ældre i Njåla — men at han var
skjald antydes ikke med ét ord).
I Vpluspa 42 omtales gygens glade hyrde, Eggþér, der sid-
der på höjen ”og slår harpe”. Der antydes ikke at han synger
selv — endmindre er det rimeligt, at denne hyrde er tænkt som
skjald. løvrigt findes harpen i Eddadigtene kun omtalt i forbind-
else med Gunnar i ormegården. I Atlakv. 31 hedder det således:
”men ene Gunnar slog harpen med hånden”, hvorimod han i At-
lamal 6 6 siges at have ”t ‘ (slået) den med
trykkede harpen (strængen)”. Både i Atlamål og Oddrgr. fort-
sættes på en höjst interessant — og egenlig afgörende — måde.
I Oddrgr. hedder det: ”jeg hørte fra Læssø, hvorledes stræ ng-
ene ta lte der af (eller: om) sjælekummer” og i Atlam. ”han for-
stod at slå, således at kvinderne græd og mændene jamred —
han sagde hende [Gudrun] råd” (o: ved dette harpespil). Det er
således harpens strænge, eller strængenes toner, der ene og alene
forudsættes, men ingen ledsagende sang af Gunnars egne læber.
Skjald var Gunnar naturligvis ikke. — I et prosastykke hedder
det, at Gunnar ”slog en harpe og dyssede ormene i sövn” — atter
harpens sövnvirkende toner. Det samme genfindes Sn. E. I, 364.
I skjaldedigtningen findes ”harpespil” kun én gang nævnet,
nemlig i en lausavlsa af Rögnvald jarl Kale (d. 1158), hvor han
opregner alle sine idrætter. Han nævner sidst ”harpespil og digt-
ning” (harpsldtt oh bragpåttu, leel. sag. I, 95). Man kunde nu
fristes til i denne sammenstilling at se en antydning af samhørig-
hed. Det vilde dog være meget overilet eftersom B. i 1. 4 sam-
menstiller bóh oh smicti (at kunne læse og smede-arbejde) i 1 . 6 ,
shýt oh r<nh (jeg kan skyde og ro). ”Harpespil og digtning” be-
tæerne”. Endeligt hedder ’den kloge fyrste
1) En særlig afhandl, herom vil nu blive offentliggjort på tysk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free