- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
94

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 Finnur Jónsson: Anmälan.
høver ikke at være mere samhørige; der måtte da andre og evi-
dente beviser til.
Hvad der ellers antydes eller fortælles om harpespil findes
kun i sagnhistoriske og uhistoriske sagaer — bortset fra sådanne
steder der findes i oversættelser fra fremmed, især religiøs lit-
teratur (således f. eks. i Stjórn om Davids harpespil). Jfr hvad
der fortælles om biskop Jón Qgmundsson; han fortalte kong Sven
Estridsen sin dröm om David og harpen og mente at kunne huske
melodien, og forlangte en harpe; han slog den, så at alle forbavs-
edes. (Bisk. I, 155, II, 220—21. Her er ikke et ord om led-
sagende sang).
Nornagæst kan spille på harpe; han erklærer at han kan
"lege harpe og fortælle, så at folk kunde more sig derved", og han
"slår" melodier, som kaldes Gunnarsslagir og Gudrunarbrpgd. Ikke
et ord om ledsagende sang og som skjald optræder Nornagæst
slet ikke (Nornagestsþ. k. 1 og 2). I Bósasaga omtales en Sigurd
hos Gudmund på Glasisvold som en mester til at spille især på
harpe. Bose slår Sigurd ihjæl, tager hans klæder og udgiver sig
for at være den berömte harpespiller. Som sådan slår han i hal-
len sin harpe, der har en vidunderlig kraft til at sætte alt i den
s særlige melodier som Gýgjarslagr,
u ; rkeligste virkninger. Det er stræng-
enes overmægtige toner, der her atter fremtræder ligesom i Edda-
digtene; om en ledsagende sang er der lige så lidt tale her, og
som skjald optræder Bose aldrig. Den her omtalte harpe er så
stor, at et menneske kan skjules deri, ligesom tilfældet også er
med Heimirs harpe i Vplsungasaga. Han skjuler den lille Asløg
i sin harpe, og han siges at have slåt harpen, når barnet græd.
Heimir var ikke skjald.
M. h. t. harpespilleres stilling får vi oplysning derom i Yng-
lingasaga (Hkr I, 40); Hugleik havde i sin hird alle slags legere,
leikara, harpara ok gigjara ok fidlara — foruden sejdmænd og
alt slags troldkyndigt pak. Det er klart at skjalden Snorre ikke
nævner "harpespillere" her med nogen særlig veneration; det viser
sammenhængen klart nok. I Tómáss. erkib. 40 omtales "harpe-
spillere” foragtelig som en del af "verdens tant”, men et sådant
sted har ingen betydning. Större betydning kan derimod tillæg-
ges et sted i Didrikss. (150—
51), hvor Isung, ”den berömte leger”,
siger om sig selv: "ek kann kveda, ek kann slá hçrpu ok draga
fidlu ok gigju ok alls konar strengleika”. At kveda bet. vel her
at synge (recitere), men efter hele sammenhængen er det en kunst
for sig, og harpespillet en anden; det sidste bruger Isung bagefter
for at lade en björn danse til spillet; om sang tales der ikke i
forbindelse hermed og skjald var Isung ikke.
I historiske sagaer omtales harpespillere kun hos Olaf d.
svenske (Hkr. II, 187): "derefter kom der ind legere med harper
’rpmbudr og JtliarrandahlióŒ.
i
De kraftigste var Faldafeykir og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free