- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
96

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96 Finnur Jónsson: Anmälan.
dant udtryk være særdeles nærliggende. Noget mere umuligt kan
der ikke let tænkes end elvenes strömmen opad. Alligevel kan
Kormak, skönt en digter ikke helt uden fantasi, ikke selvstændig
have fundet på dette. Det må være et lån. ”Hele udtryksmåden er
ny og för ukendt” [hvor vides det nu fra?]. Udtrykket findes alle-
rede på græsk. ”Fra Grækenland er billedet vandret til Italien”
(brugt af Ovid og Properts). Intet er lettere at forstå end det.
Men så hedder det i al almindelighed, at ”med Homerne er billedet
vandret videre til Vest-Europa”, og her ”må Kormak eller en
af hans landsmænd have lært det at kende”. ” 1 sandhed en lang
og i kulturhistorisk henseende interessant vandring”. Ja, tilvisse
— hvis det var så sikkert, at denne vandring virkelig havde
fundet sted, og hvis det ”må”, der så ofte dækker over en afgrund
som en tynd forræderisk bro, virkelig var tvingende. Men dette
kan ikke siges at være tilfældet. Således kunde jeg blive ved
med at anføre eksempler (f. eks. den aldeles urimelige udtalelse
om de irske kvinders öjnes lighed med de isl. kvinders s. 44 osv.)
på altfor almindelige slutninger og udtalelser, der ikke bibringer
læseren nogen tryghedsfølelse overfor bogen som en tilforladelig
vejleder.
Den urimelige henførelse af alt, småt og stort, til irsk på-
virkning (f. eks. lovretten på Island s. 160; for ikke at tale om
de mildest talt overdrevne udtalelser om irsk indflydelse på nor-
disk digtning og sagafortælling rundtomkring, som det vilde føre
for vidt at komme nærmere ind på her) gör samme virkning,
netop fordi der søges en usandsynlig løsning på spörsmål, hvis be-
svarelse lader sig let foretage på en langt simplere og naturligere
måde.
Flere steder omtaler forf. hvad der først i vikingetiden er
blevet skik eller sket. S. 65 elskes kvinden fø rst da for hendes
egen skyld, s. 244 siges, at kunsten at væve og sömme endog i
vakre og kunstfærdige mønstre er ældgammel i norden; derimod
skal det at væve eller brodere ”billeder med scener fra menneske-
livet” være ukendt för vikingetiden, og altså bero på veströn ind-
flydelse. S. 25 skal navnet ”Norge” (Norvegr) ikke være ældre
end fra det 9. årh.” osv. Man spörger uvilkårlig: hvorledes
kan sådanne bestemte udtalelser göres og opretholdes med nogen
som helst videnskabelig ret? Yi savner digte, vi savner materiale
både for den materielle og åndelige kultur i en meget følelig grad
for tiden för c. 800. Det höjeste man kan sige, er at vi ikke er
i stand til at forfølge disse ting længere tilbage på grund af over-
leveringens art. Men derfor kan de meget godt være ældre. Hvor
tör man gå videre?
Der kunde være anledning til at komme nærmere ind på
forskellige partier af bogen, som f. eks. forf:s antagelse af tidligere
farter vesterpå, især fra Gulland. Nordboer skulde allerede i det
7. årh. være kommet vesterpå som fredelige mænd, købslåt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free