Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan. 97
handlet ja levet fredeligt side om side med den piktiske og kel-
tiske befolkning (s. 1 1 2 ), ti ”vikingetidens ånd var endnu ikke rig-
tig vågnet i dem”, men straks efter fortælles der, hvorledes et
kloster på Eigg blev brændt i året 617, abbeden med 52 fæller
dræbt; noget senere blev Tory Island "fuldstændig hærget af en
over havet kommende flåde” — dette antages nu at være en
nordisk sørøverflåde. Men er det da ikke vikingeånden, der
her rigtig viser sig? Er der ikke her en stærk modsigelse tilstede?
Så høres der intet om sådanne farter i mere end halvandet hundred
år. Her kommer vi fra den ene urimelighed ind i den anden.
Det hele svæver ganske i luften.
Forf. taler om runestene og mindesmærker på Man og tillæg-
ger dem en stor betydning. Denne betydning har dog for den
egenlige vikingetid intet at sige, da disse mindesmærker hidrører
fra tiden ved og efter midten af det 11. årh. Forf. kommer nær-
mere ind på afbildningerne på disse stenmindesmærker, men hans
fortolkning er ofte meget usikker og usandsynlig. Således for-
tolkningen af visse figurer med dyre- eller fuglehoveder. Et billede
af en kvinde med hundehoved skal være ”völven” [skal vel være
jættekvinden] Hyndla (==”den lille tispe”) (forf. stiller dette ganske
vist som blot et spörsmål). Grunden til denne — meget usand-
synlige — opfattelse er at Hyndla i Hyndluljód ”fortæller om
guden Heimdal” og billedet findes på bagsiden af en sten, hvor
”Heimdal” (”synes at have bukkehoved”) er afbildet. Jeg trode
dog at det nu var fastslået, at det stykke af Hyndluljóct, der ”for-
tæller” om Heimdal (o: Vçluspà en skamma), var et senere ind-
skud. Eiler er det meningen, at dette indskud skal være så gam-
melt, at det skulde være ældre end o. 1050? Ikke sandsynligere
er det, når forf. antager, at en lille skikkelse ”med, som det synes,
hundehoved” skulde være den hængte Bandver, Jörmunrekks sön
(s. 173) osv. Her er usikkerhed på mange punkter og så stor, at
alt dette burde i et populært arbejde hellere helt være udeladt.
Der er mange andre ting, som der kunde være grund til at
göre bemærkninger til. Totalopfattelsen, helhedssynet er efter
min opfattelse meget skævt, men det kan ikke nytte her at drøfte
det. Som jeg för bemærkede, er bogen varmt og livlig skreven
og i så henseende egner den sig fortrinlig til at blive populær og
almindelig. Så meget mere beklageligt er det, at grundlaget på
mange punkter ikke er sikrere eller korrektere, hvad det rent
faktiske og ikke-omdisputable angår.
Khavn i juni 1906.
Finnur Jónsson.
ARKIV FÜR MURPISK FILOLOGI X XV, MY FÖLJD X X I. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
