- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
110

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110 Dahlerup: Anmälan.
medens døpæ bety der ”udføre en dåbshandling” (barn ma æi kallæs
cristnæth vten thet warthær døptæ (læs døpt) i fathærs nafnse oc
suns [oo] hin hælghæ andæ æi skal barn oc døpæs i annæt
en i watnæ; jvf. VGL II, KB I: Komber linande barn fram tha
skal thæt brimsigna oc kristna, oc optare ey döpa). Selve dåbs-
handlingen skildres ikke i andre gida. love end jyske lov, derfor
bruges ordet døpæ der; men vi har ingen ret til at slutte, at ordet
ikke har været kendt, da de ældre love blev optegnede.
De fremmedord, forf. behandler, ordner han i grupper efter
de sprog, hvorfra de antages at være lånte, og inden for hver af
disse grupper fordeler han ordene efter deres betydning (kirkelige
ord, ord for retslige forhold, handel, håndværk osv.). At han ved
disse inddelinger ofte kommer til at træffe et ret vilkårligt valg,
kan ikke göres gældende som nogen alvorlig anke mod ham.
Derimod må det bebrejdes forf., at hans liste over fremmedordene
ikke er ganske udtömmende. Følgende ord har jeg noteret som
manglende : kyndælmissæ (sammenhæng med lat. missa candélarum
er utvivlsom; påvirkning fra vb. kynda mulig) og hælhunu missa
(osax. gen. hêlaganô), bægge i Sk. 1., botløst mal; forfangæ, hindre,
Jy. 1. fortale (mnt- vorvangen); withærsakæ, modpart, Jy. 1. 2, 2 2 •)
(mnt. weddersake); orsakæ sik rense sig for en beskyldning, Jy. 1.
2, 69, Flensb. stadsret 14, 32 (rimeligvis af mnt. orsaken, excusare;
se dog Falk og Torp: Etym. ordb. II, 479); Mif (af skip liggær
vtæn hauæn hwos klif, Flensb. stadsr. 90 = iuxta littus) må være
—mnt. klif (jvf. eng. cliff), den danske form er klev (jysk Svin-
kløv, bornholmsk JRandklev); gild(æ), Flensb. stadsret 113, er mnt.
gilde (Wimmer i Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1898 s. 141);
ængæl (angélus) Leg. Cambr. 1,3; a wak, o ve ! Leg. Brandts læseb.
571 3 (mnt. wach); wactæ, afvente, Harp. (Molb. s. 72) (mnt. wach-
ten); wildbrath, vildt, Kogeb. (Harp. v. Molb. 156) (mnt. wiltbråt);
hwitmoos, vælling eller grød, Kogeb. (Harp. v. Molb. 157) (mnt.
witmôs). — For de fremmede personnavnes vedkommende hen-
viser forf. til sin afhandling i Blandinger, udg. af universitets-
jubilæets danske samf. II; derimod omtaler han ikke den måde,
hvorpå fremmede geografiske navne gengives (thythesc, pærsis
land, arabie land, brittanni land).
Af og til omtaler forf. ”oversatte fremmedord”, men forbigår
en del vigtige ord; således burde ugedagenes navne have været
nævnte (jvf. Taranger s. 350 f.), ligeledes wæræld i betydningen
saeculum (wærldz høfthing, principes saeculi, Jy. 1. fortale); det
omtales, at rathnvan er en gengivelse af tysk råtman, men ikke,
at gælkyræ (Sk. kirkelov, Thorsen s. 77) ifølge M aurers (Nord-
1) Sammesteds findes i Flensborgshåndskriftet den mærkelige form
mændæ (tha fly han land innæn dagh oc mændæ; AM. 286 har maneth)’,
det kan vel kun være mnt. mande, monat; jvf. at Blasius Ekenberger gen-
giver "inden Dag oc maanit” i udg. 1590 ved ”binnen einem Dage vnde
M änte”.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free