Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dahlerup: Anmälan. I l l
germ, retskilder s. 9) af B u gge (Hertzbergs glossar til NGL) til-
trådte etymologi gengiver nty. schultheite, ags. sculthêta, exactor.
De positive fejl, som forf. ved sin gennemgang af de enkelte
ord gör sig skyldig i, har især deres grund i, at han ikke har
skænket ordenes betydninger tilbørlig opmærksomhed, og at han
ikke har gjort tilstrækkelig brug af de andre nordiske sprog.
Ganske forfejlet er derfor hans gennemgang af ordene med præfixet
for- (s. 69 f.), hvilke han opfatter som lånte fra mnt. eller dannede
efter mnt. mønster uden hensyn til, at en stor del af dem også
findes f. ex. i de ældste svenske kilder, hvor de har samme be-
tydning som i dansk, medens de for en stor del enten slet ikke
findes i mnt. eller der har ganske andre betydninger; dette gæl-
der f. ex. forebiupa, foregaf (= eftergav), foregørm, foréhæghpæ
(fsv. firihægpa omtaler forf. ikke); da. forswceree bruges i for-
bindelsen: forswærm boslot, forbryde sin boslod som følge af en
ed, d. v. s. ved embedsforseelser af en sandemand; mnt. vorsweren
betyder derimod falsch schwören, ab-, verschwören; forkumœ, Er.
1 . 2 , 4 9 oversætter forf. ”afvende, hjælpe mod noget” og sammen-
stiller det med mnt. Vorkommen, abwenden, verhüten, helfen; men
forkumœ betyder ødelægge, forulempe, har altså lignende betyd-
ninger som fsv. firikoma, vestnord. fy r irkoma. — S. 25 kapæ (Er.
1 . 2 ,4 3 ) betyder ikke "kåbe", men ligesom mlat. cäpa (jvf. eng*
cap, hue) en hovedbedækning, hættekappe ell. lgn.; fsv. kapoløs,
barhovedet. — S. 31 citeres ved omtalen af ordet nathæ, nåde:
”Leg. Br. 59,a7?”; på det citerede sted læser Brandt (og Klemming)
"nat”; men det kan ikke være: nathæ, nåde; stedet er menings-
løst: "æk bithæ thik . . . . at thu neet mæk æy syndigh mænnæsk
thit hæligh likom oc thint hæligh blooth, num mæth thit hiælpæ-
ligh nat”. Efter num må der være udfaldet en imperativ, der be-
tegner eu modsætning til "neet mæk", og "thit hiælpæligh nat”
må være en forvanskning af ord, som betegnede det samme som-
"thit hæligh likom oc thint hæligh blooth”; den rette mening får
man ved at læse: "at thu neet mæk æy syndigh mænnæsk thit
hæligh likom oc thint hæligh blooth, num [mæt mæk] mætli thit
hiælpæligh mat"; mat (mad, føde) bruges ofte som neutr. både i
gida. (thet ewighe mat, Brandts læsebog 242u ) o g i nydansk, sær-
lig jysk (se f. ex. Ussing i Danske studier I, 168)J). — S. 34:
*) Det stykke i Brandts læsebog, hvoraf de citerede ord er tagne, er i
det hele meget fejlfuldt, hvad enten det nu skyldes skriveren eller udgive-
ren; således bör der s. 5817 i steden for wesæ læses nesa; s. 59s læser Brandt:
"alkyns synd oc alkyns fræstæls oc algenorh(?)B; for ”algenorh" må læses:
al genwrh, al genvordighed; rh for rth ligesom iorh for iorth (ofte i lovene)
og þorh = þorth (Wimmer: Danske runemindesmærker IV, 52); genwrh =
genwurth, jvf. huræ glath æk wrthæ Br. læseb. 59“ . Ordet genwurth — gen-
vordighed, modgang (fsv. genveerþa) savnes hos Kalkar, men det findes i
formen genuærdhæ, der måske er en svecisme, i den postil, Brandt har ud-
givet som tredje del af Dansk klosterlæsning (84as): thessæ werldz gen-
uærdhæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
