Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Dahlerup: Anmälan.
”qmrtanæ, fjerdedagsfeber (Harp.), lat. (febris) quartänan\ sammen-
hængen viser, at quartanæ betyder tredjedagsfeber, ligesom febris
quartana endnu i lægesproget. — S. 23 heddler det: ”gund ”slim”
findes også i østnorske mål (Aasens ordb.). D et kan vel kun være
oldeng. gund ’pus, matter’.” Det omtales ikke, at ordet også fin-
des i jysk (Feilberg: gund "materie i öjet”), i. oldht.: gund, chund,
virus, venenum og i got.: gunds, yåyygaiva ; ordet er altså fælles-
germansk; der er intet, der tyder på, at det i dansk er låneord.
— S. 34. ”Harpestreng” (Molb. s. 56) har: "Celidonia. thæt ær sur-
gunnæ ællær brænyrt”; forf. opfatter surgunncs som opstået af celi-
donia (= chelidonium) og sammenligner dermed piemontesisk siri-
ogna\ Medens nynordiske former som silledm, seUedon, seladonner,
sønnerdønner utvivlsomt er fordrejelser af det latinske navn, gör
surgunnæ et afgjort nordisk indtryk; jeg antager, at det er gene-
tiv med underforstået yrt: surgunnæ yrt = urt, som hjælper mod
"surflåd” af öjnene (jvf. at urten "dughær . . for myrk øghn”); sur
altså = rådden, betændt; gunnæ cgunda, fordi fortis har hvilet på
første led af sammensætningen. — S. 46 sidestilles for guz skyld
med for hennæ scyld Er. 1. 1 ,46, men for hennæ scyld betyder:
på grund af hendes forseelse. — S. 51. øgnæ næst gengives ved
"öjenhule” og opfattes som et låneord (ty. nest). Ordet findes ikke
alene — som forf. angiver — i smålandske folkemål, men også i
andre svenske mål (bgnanäste, Rietz), i norsk (augnenest, Ross) og
i dansk (YSO har Øienest) og kan endnu bruges i dansk littera-
tur: En Taare vel perled i Øjenæst (NFS Grundtvig: Poetiske skrif-
ter VI, 374); det samlede sig i Øjenæstet som to Taarer (Ander-
sen Nexö: Én moder (1900) s. 20). Ordet har overalt den samme
betydning: øjekrig; det er beslægtet med gida. nest, spænde, neste,
sy sammen (oldn. nesta); grundbetydn. er "sammenhæftning” (af
öjenlågene) *). — S. 51 hedder det: ”doræ, doræn (KHarp. u1 42,
43, SHarp. 78, 79) kunde man måske finde betydningen af, hvis
det blot var muligt at finde noget lignende ord i andre sprog eller
i senere dansk, men dette er hidtil ikke lykkedes”. — Betydningen
fremgår dog klart af de citerede steder; se f. ex.: "Thæn sic ma
æi doræ. takæ af swalæ rethæ iorth oc blændæ with warmt watn
oc drickæ”, det er tydelig nok et afføringsmiddel ; "fuult nættæ oc
wandælyk doræn”, stinkende urin og besværlig ’doræn’. Ordet er
rent nordisk, jvf. norsk (Aasen) døra seg, "komme ud af huset;
også forföje sig ud, pakke sig”; svensk (Rietz s. 105) döra sej,
"gå utom dörren att göra sitt tarf.” — S. 53 oversættes actæ ved
”tænke på at göre noget (Jy. 1. 1,30, Leg. Cambr. 4,3)”; på bægge
steder betyder det: beregne, anslå, vurdere. — S. 54: om alstæ,
*) I nutida lexikaliska arbeten över svenska riksspråket upptages ej
det nysv. ögonnäste eller blott såsom ett bygdemålsord. Emellertid anför
Weste ögonnäste ’le coin d’oeil’ i sin fransk-svenska ordbok (1807) utan nå-
fon anmärkning om att det blott skulle vara ett bygdemålsord, och bland
en bildade samhällsklassen i Skåne torde det alltjämt (under formen ögon-
näst, även såsom simplex näst) vara fullt brukligt. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
