- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
114

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114 Am. B. Larsen: Anmälan.
Kock i Arkiv n. f. III, 178). Jag fattar därför thys såsom upp-
kommet ur ”dat.” thÿ (e)s. Num thy(e)s betydde egentligen ’utom
under det förhållande att’; jmf. fsv. utan thy at med samma be-
tydelse samt att dels part. es (er) ofta växlar med part, sum
(jmf. fsv. thy sum\ dels part. es (er) ofta växlar med at (jmf. fsv.
utan thy at).”
Der kan göres mange indvendinger mod dr. Kristensens bog ;
og des værre kan der kun anføres meget lidt, der på én gang er
nyt og godt; s. 17—18 gives en oversigt over danske ord, som
har fået In ved metatesis af ni, s. 42 gives en sandsynlig etymo-
logi til horses tortæ, og hist og her findes enkelte andre gode små-
bemærkninger *), men de er forsvindende få i forhold til det meget,
der enten er gammelkendt eller urigtigt.
Den nytte, bogen vil kunne göre, vil derfor egentlig kun be-
stå i, at man ved dens hjælp let vil kunne finde, om og hvor et
fremmedord findes i de ældste danske skrifter.
København, maj 1906.
Verner Dahlerup.
T. E. Karsten: Österbottniska ortnamn. Språkhistorisk och
etnografisk undersökning. Helsingfors 1906. 1. Naturnamn. In-
ledning og Kap. 1: Namn på åar, bäckar, forsar (119 s.).
Det 19de århundredes sprogstrid imellem svensker og finner
i Finland måtte naturlig före også til en videnskabelig strid mel-
lem dem, nemlig om de to folks historiske fortjenester av det fælles
fædreland, om hvilket av dem der egentlig har den bedste odels-
ret. Og selv om den virkelige drivfjær til polemiken således un-
dertiden kan ha ligget litt utenfor videnskaben, må denne dog
være taknemmelig for den livlige diskussjon, som medforer at meget
nyt materiale og mange nye videnskabelige argumenter kommer
frem, bægge dele under skarp opsigt fra den motsatte leir i hen-
seende til opgavernes korrekthet og betydning.
Det første ord tilkommer jo arkæologien. Efterat her tid-
ligere Aspelin og Montelius har uttalt opfatninger der lå noget
længer ut til hver sin side, er utbyttet av det hittil foreliggende
materiale fremstillet av A. Hackman 2). Arkæologien synes at ut-
vise, at de sydlige og vestlige kystegne, Nyland, Egentlige Fin-
land, Satakunta og Österbotten — omtrent de samme landsdele,
som nu delvis (o: nærmest kysten) har svensk befolkning — i sten-
alderen og broncealderen har ståt i så nært forhold til den skan-
*) Bemærkningen om Johannes iutæ (s. 4) er allerede gjort af Weeke
(Arkiv XXI, 197), hvad forf. mærkelig nok ikke omtaler.
a) Die ältere Eisenzeit in Finland. I. Hfors 1905.
AKKIV FÖR NORDISK NLOLOOI XXV, N I rÍÍU D XXI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free