Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Am. B. Larsen: Anmälan. 115
dinaviske kultur, at man må anta at befolkningen har været skan-
dinavisk, og det nærmest svensk; de nordligere og östligere dele
av landet synes at ha været omtrent uten faste beboere. På grund
av mangel på gravfund fra jernalderen i Nyland, antar Hackman,
at dette landskab i den tid er kommen i en lignende tilstand,
medens i de övrige landskaber kulturcentrerne har utvidet sig,
navnlig östover, men også over de lave strækninger som ved lan-
dets her temmelig betydelige høining efterhånden trådte frem av
havet. I lobet av jernalderen, ialfald så tidlig som fra 4de århun-
drede av, sættes finnernes indvandring. Disse kom fra Estland
over den finske bugt; de medförte Östersöprovinsernes jernalders-
kultur og optog i Finland den dermed beslægtede skandinaviske.
De forbandt disse og utviklet dem videre, så at i den yngre jern-
alder var oldsagtyperne blit så selvstændige overfor Sveriges, at
Hackman mener, at svenskerne i vikingetiden i Finland var om-
trentlig denationalised, ialfald så indskrænket i antal, at det ikke
er dem, men nye svenske indvandrere ved begyndelsen av den
historiske tid, som danner grundlaget for den befolkning i Finland
som nu taler svensk.
Ved den sp ro g lig e undersøgelse av spörgsmålet har man
henvist på dialekternes vidnesbyrd : ab Hultman finder sådan enhet
mellem alle östsvenske dialekter (iberegnet Östersöprovinsernes), at
de synes at være komne fra et sammenligningsvis trangt begræn-
set område i Sverige — og på de finske lånords behandling i disse
dialekter: Saxén fandt kun et meget litet antal ord (stedsnavne),
hvis behandling måske kunde tyde på at de var lånt i forhistorisk
tid. Men fornemmelig har man sökt svaret i stedsnavnenes egen
oprindelse. Freudenthal, Wiklund, Norrby og Karsten på den
ene side, Setälä og Saxén på den anden har gåt utenfor den foran
efter Hackman omtalte opfatning, indtil den sidstnævnte især i
1905 i "Språkliga bidrag till den svenska bosättningens historia i
Finland” av sproglige grunde slutter sig temmelig nær till Hack-
mans mening. I Nyland er der nemlig finske stedsnavne i helt
svensktalende bygder, og i de tre andre landskaber hvorom her
kan være tale, ikke alene det, men også nordiske, endog urnor-
diske, navne i nu rent finsktalende bygder.
I det nu foreliggende arbeide har hr Karsten tat sig den
opgave, så utförlig som det for tiden er muligt, at behandle steds-
navnene i Österbotten, Finlands nordligste landskab. Dialekterne
her står i nærmere forhold til dem like overfor, i Sverige, end
det er almindeligt i Finland. I arkæologisk henseende viser land-
skabet det eiendommelige forhold, at der, især ved Kyro-elven,
noget östenfor Yasa, findes en overordentlig mængde gravhauger
av væsentlig skandinavisk karakter fra ældre jernalder, mens der
kun er forholdsvis litet kjendt fra Vikingetiden i Österbotten.
Hvad stedsnavnene angår, mente endog Freudenthal, vel på grund
av ufuldstændigheden ved det dengang bekjendte navneforråd, at
de viste at Österbottens nuværende svenske befolkning först var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
