- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
117

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Am. B. Larsen: Anmälan. 117
floder såvidt bekjendt alle er ældre, må dette navn antagelig hen-
vise på hedenskab, og enten være oversat fra finsk eller også be-
vise skandinavisk hedendom i Finland *). Og det sidste er jo til-
fældet, dersom det, som forf. antar, ligger til grund for et gård-
navn ved dens bred, et navn der skrivesJHélenelund, men uttales
(med grov betegnelse) Hallnelund, hvortil hörer Hällnemåsan og
Hällneenje. Forledet Haline- anser han da for et ældre navn, sms.
med vin f. græsgang [og som forled adjektivstammen helg- eller
det nævnte elvenavn?], altså næsten eller helt identisk med Hel-
gini (1398), nu skrevet Helgen, utt. hælja i Holden i Bratsberg
amt. — Det forundrer mig forresten, at navnet hœljàe har alve-
olar, ikke tyk, l; jeg kan ikke i den literatur hvortil jeg har ad-
gang, finde noget om, at der i dialekten i Malaks ikke indtræder
tyk l i sådan stilling. At der ikke er tyk l i Haline-, hvor g er
uttrængt, er mer forklarligt. Men hvorledes uttales l i helg, f.,
elg, m., helg, m.? — Forklaringen av navnet Heligån stötter forf.
derav, at der ved den ligger en gård Vias, som han anser for opr.
gen. pi. via, av vi, helligt sted.
Ved Korslåmmhäcken, utt. kåsslåmmbättji faldt det mig ind,
at kåsslåmm, som desuten forekommer i sms. med måsa, også mu-
ligens kunde have lund i den finsk-svenske form lånd som 2det
led, og* endekonsonanterne være assimilert foran labial. I sådant
tilfælde kunde måske kors forståes som et opstillet kristeligt kors
(jfr OB. Tndl. s. 62). Denne tolkning ligger dog så nær, at når
den ikke nævnes, er der formodentlig sproglige eller reale grun-
der imot den i dette tilfælde.
En finsk lydforandring omtrent som den i Teuva av pekw-
antar forf. i Jaurin Inoma i Storkyro, nemlig av *Japr- og altså
fra gammelsvensk tid, medens han gjenfinder den urnordiske form
*Epra med samme slags lydbehandling i navnene Eurajoki i Sata-
kunta og Eura i Egti. Finland 2).
En interessant sammenstilling gjöres s. 81, hvorved forf. söker
at påvise at i Vörà förste led svarer til oldn. vçr, f. brygge, lan-
dingsplads, og at i Alastara og Ylistaro er det sidste led taro
(som også brukes som appellativ i finsk) av stammen staftw, oldn.
stçît landingplads, hvorved man på steder, der nu ligger et par
mil eller mer fra havet, får navne somfnær svarer til (fiski)ver og
*) Saxén, som tidligere ikke har villet anerkjende nordiske gudenavne
i noget finsk stedsnavn, stiller sig tilsidst i det foran nævnte værk ander-
ledes med hensyn til Turenki, efter Pippings forslag for *Turaengi, Tors
eng (Sv. bosättn. historia s. ‘
282 noten.
J) Aldeles desorienteret föler jeg mig, både når Saxén sætter Eura i
(tilsyneladende temmelig direkte) forhold til gammelsvensk ör m., isl. eyrr,
eyra, f., og når Karsten opponerer mot denne forklaring på det grundlag,
at de svenske dialekter i det vestlige Finland hverken har eller har hat no-
gen diftong ey. Tænker den sidstnævnte sig, at Saxén eller i det hele nogen
antar en overgang fra en diftong som (old)isl. ey til én som finsk eu? Jeg
er forövrigt også i tvil om, hvad slags u Karsten anvender iflydnoteringen
for finsk Itåysinki, når han s. 115 siger det uttales Màus-; det er måskedet
svenske korte u i dumm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free