- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
118

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118 Am. B. Larsen: Anmälan.
{fiski)stQät idet havet tidligere har ståt höiere og en havarm gåt
ind her.
Om forf., som han mener, har fundet et navn på -heim i Värn
i Ö. Esse by (s. 105), når dette på stedet sedvanlig kaldes Värnum,
og et navn på -inge i Boringe träsk og by i Vetil sogn, kan måske
være usikkert, om jeg end indrömmer at den indfödte i visse måter
kan domme sikrere i sådant end den fremmede. Men jeg ser
undertiden en iöinefaldende unöiagtighet i forf:s argumentasjon,
og især ved det sidstnævnte navn. S. 114. siges nemlig, at Bo-
ringe by omtales 1548—1552, Boringe träsk tidligst 1557, Boringe
åå 1562, men i en note på side 116, uttales mot Saxéns forklaring
(c Beyr-engi), at navnet "ursprungligen betecknat Röringeträsk 1.
å”. Dersom der er bevis for det, så er dette bevis ialfald ikke
fremlagt. Der kan, for alt hvad jeg vet, være sådant bevis i nav-
nets anvendelse i nutidens (især det dialektiske) talesprog, dersom
sjoen (eller åen) pleier at benævnes bare Boringe, uten tillæg av
appellativ; hvis ikke, kan jo Boringe -f- hvilketsomhelst av de tre
appellativer være like godt eiendomsgenitiv som definitiv (identi-
tets-)genitiv. Det ser forövrigt av denne bok ut, som om elve-
navnene i Finland ikke (som hos os) brukes således uten tilföiet
appellativ, idet ingen» av de opforte uttaleformer mangler appella-
tivet; at ingen sådanne usammensatte elvenavne brukes med be-
stemt artikel synes mig indlysende på grund av denne forf:s sed-
vaner. Men det kan ju være muligt, at det hele er bare indvirk-
ning fra normalprosaen på forfatterens uttrycksmåte.
Ialfald bör her, som vel i flere henseender (jfr. foran om He-
ligån) dialektens vidnesbyrd bli bedre utnyttet. I det dannede
talesprog er stedsnavnene ofte ikke levende, personen, særlig em-
bedsmanden, fortolker det skrevne navn efter sin forstand, og det
han skriftlig og mundtlig bærer videre ut om navnet, kan ofte
være ret uheldigt. Dialekten er derimot et vidne, endskjönt den
som andre vidner kan ta feil. Det kan endog de gamle skrive-
måter. Og da de sidstnævnte ikke kan bli flere end de engang
er, får man være glad over, at i to henseender kan man længe
foröke materialet til onomatologien, i kundskab om lokaliteten og
kundskab om dialekten.
Jeg håber, at det foreliggende arbeide, som fordelagtig stik-
ker av i den finske navneforskning ved at ta meget med, også i
de nævnte henseender vil bli et grundigt arbeide. Det er glæde-
ligt at se, hvorledes forskjellen mellem de to partistandpunkter
angående Finlands bebyggelse er blit mindre og mindre, eftersom
der er kommet mer materiale frem. Efterhånden som videnskabs-
mændene i sin opfatning av kjendsgjerningerne lærer sig til at
bortse fra den totalanskuelse de levde sig ind i under sine udvik-
lingsår, vil også med tiden almenheten lære, at der intet biir vun-
det ved at procedere på de rent abstrakte muligheter.
Amund B. Larsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free