- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
126

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 Kristensen: Dansk sproghistorie.
Aswarthæböthæ (Asserbo). Intet eksempel på omlyd, men
kun Astrath og Guthfast er nogenlunde almindeligt*).
2. Med o, u (opstået af fællesnord. au) i efterleddet.
Aslogh\ Asgut (Asgut?’, Asgautr), Thurgut-Tkrugut. Aim.
navne, altid uden omlyd.
3. Med o i efterleddet Asmoth, Tliormoth. Ikke omlyd.
4. Med o opstået ved u-om\jd: Aswor.
5. Med u i efterleddet Asgunn, Thrugund-Thorond] As-
mund, Guthmund, Thormund (se 12); ?Thorburg (kun gen.
Thorbergce Lib. dat. Lund. 2. avgust, ældste hånd).
6. Med e (æ) i efterleddet Guthserc, ? Thorberga, se foran.
7. Med ë i efterleddet, se 12.
I modsætning til disse navne kan vi have omlyd i
navne, hvor efterleddet har et konsonantisk eller vokalsk i.
8. Kvindenavne på -(.f)rlth, -ni, wl. Æ strith findes
aldrig med a, Gyrith (altid sål. i kilder, hvor man ikke kan
bruge u for y) må vel være det samme som vestnord. Guð-
ríðr 2), og det Tøre, som i nyere tid har været i brug på
Als, synes at måtte gå tilbage til et Thyrith, medens en form
uden omlyd ikke kan påvises i dansk. På -ni har jeg ikke
fundet noget navn med As- som forled, men Gythni findes i
Lunds liber daticus (17 jan.) med ældste hånd, medens et
Gudine (7 marts) fra omtr. samme tid (omtr. 1150), men
ikke af de ældste indførsler, måske ikke hører herhen. Thyrni
findes mig bekendt ikke i nogen dansk kilde, men nævnes
som dansk kongedatter Hkr. F. Jónss. I s. 92, hvor kun
Fris. har ændret det til den tilsvarende vestnord. form. porný.
På -wl har vi næppe andre end Jællinge-stenenes og andre
runestenes purui, paurui, Lundebøgernes Tkuire, Thuri, Thyri,
Thury osv., hos islænderne pyri (langt el. kort y?). Atter
’) Sml. nedenfor 12.
2) At en sydnorsk kvinde i Grrettis saga bærer navnet Gyriår beviser
intet om denne forms forekomst i Norge, men nok at den var udenlandsk
på Island.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free