- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
129

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristensen: Dansk sproghistorie. 129
somt om den endda er en forskel mellem dansk og svensk,
således som disse begreber almindelig opfattes.
Punkterne 4—5 er vigtige. Det er virkelig en afgo-
rende forskel mellem dansk og svensk, at dansk får stemt
(og i störste delen af området åben) konsonant for gammel
enkelt ustemt klusil efter vokal, og at gh efter a bliver u.
Bægge disse overgange hører imidlertid hjemme så sent som
sidst i det 13. årh., ja med fuld sikkerhed kan de måske
ikke påstås at have fundet sted för i det 14. årh. Endvidere
er de noget videre udbredte end det egentlige danske sprog-
område, hvad nutidsdialekterne i Sydnorge *) viser. Men
overfor svensk danner de vist i den senere middelalder et
godt skelnemærke.
Med hensyn til punkt 1 (bevarelsen af nom. -r i sub-
stantiver) er der blot tale om forskellig udviklingshastighed.
Omkring 1200 synes r endnu at være bevaret i dansk. Omkr.
1300 findes kun sparsomme spor i hdskrr. af Skånske lov,
og udenfor disse næppe noget sikkert eksempel. For den
senere middelalder må da også dette regnes for et godt skelne-
middel, men ikke för eller senere.
Punkt 2 — konjunktivens böjning — må vi desværre
opgive at benytte i den tid, da dansk (skånsk) endnu har
nogenlunde rigelig böjning, idet vi på grund af kildernes
magerhed ingen eksempler finder.
Mærkeligst er punkt 3, fordi det på forhånd ser så
usandsynligt ud. Dansk har i nytiden som bekendt ingen
talböjning i verbernes indikativ, og i nogle af de vestlige
mål er talböjningen tidlig mere eller mindre forsvunden. I
østdansk fandtes dærimod en ret udpræget talböjning, og ved
siden af denne også nogen personböjning. I imperativ har
den gamle talböjning imidlertid holdt sig i et par syddanske
områder. Sønderjylland, Ærø og Møn har flertal på -r) Skåne
*) Amund B. Larsen i Universitets- og skoleannaler 1891 s. 231 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free