- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
130

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Kristensen: Dansk sproghistorie.
(hele?) og Bornholm på -rø. Da Bornholm går sammen med
det skånske fastland, kan -n ikke bero på svensk indflydelse,
og dette har vi da også bevis for i brugen af den samme
form hos Bertel Knudsen Aquilonius: Kysen mig (som paral-
lel til græsk wboov jas) i Interludia et diatribæ III (1641)
s. 44. I indikativ kender jeg intet eksempel på bevaret böj-
ning i nyeste tid, men det kan næppe betvivles, at den kan
have været til, så det overrasker os ikke at træffe den i
”Tragædia Om Dyder oe Laster” (1634) huad saeni? *).
Men vi kan nok også påvise denne form i middelalderen.
Runehåndskriftet af Mariaklagen har först Läffler erkendt
som olddansk, og jeg tror med fuld ret. Men er det dansk,
må det enten tilhøre en dansk dialekt der ikke har stemning
af p t k (som blekingsk), eller det må være ældre end tidligere
antaget. Af de Noreenske kendetegn på dansk herkomst kan
egentlig kun ét anvendes, overgangen g h > u i lauh, fauhra1
sauhpe\ noget stærkt hanköns-subst. forekommer lige så lidt
som en konjunktivform i det lille brudstykke, og som nævnt
er stemning af p t k ikke indtrådt. Men medens den almin-
delige danske imperativform på -r er gennemført (sparer,
kryzær, dræpær), finder vi i ind. ved siden af i uare også i
kryzæn, altså den form vi vænter i skånsk, men som vi ellers
ikke finder i middelalderlige skrifter.
Yi må da opgive at medregne Noreens punkt 3 som
en forskel mellem dansk og svensk, fordi skånsk på dette
som på mange andre punkter står på den svenske side. Det
bliver da herefter vanskeligt at sige, hvori forskellen mellem
dansk og svensk har bestået for 1200, medens vi i det 13.
årh. træffer den ene nyopståede forskel efter den anden. I
middelalderens løb bliver altså dansk og svensk to sprog,
ved reformationen er de det.
») Dania II, 22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free