- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
133

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristensen: Dansk sproghistorie. 133
foran r + dental, fordi dette punkt synes at være klarest*).
Her bliver følgende muligheder ved behandlingen:
a) 2
/-lyden bevares (muligvis forlænget).
b) klyden sænkes (til ø el. lign.).
c) 2
/-lyden drages tilbage (på linjen u-å).
d) ?/-lyden brydes, idet kun den sidste del af den sænkes
eller drages tilbage. Dærved fræmkommer en tvelyd, hvis
første led er et vokalsk eller konsonantisk y (som kan være
delabialiseret til i, i), og anden del er en mere åben eller
bagtunge-vokal. Dersom første del af tvelyden er sonantisk,
kan den være sænket til ø (e) foran det konsonantiske u.
Jeg er tilbøjelig til at ansætte udgangspunktet for alle
de her nævnte brydningsformer til ru med ustadig ligevægt
mellem de to vokaler, eller vilkårlig overvægt for den ene
af dem. At iu kan udvikle sig til iø anser jeg for sikkert.
Fra Kort osv. s. 50 flg. anfører jeg vestj. sjøri 2), oldjy.
siûn, vestjy. tjørr, oldjy. tiuthær, vestjy. djøn%, sjøy%, Ijø%\
d^jÿge, synge, lyng, bornh. tjøkk oldskånsk tliiukk, føg oldsk.
siüJc. Udviklingen iu > iw, yw er den almindelige i de dan-
ske mål, som endnu har rester af ^-lyden. Yanskeligst at
forklare bliver øw, ew, som så vidt jeg ved aldrig svarer til
olddansk iu i nogen nydansk dialekt. Nærmest ligger den
forklaring, at #-lyden først er sænket foran r til ø, og at ø
så er brudt til *00, som vel måtte give øw, ew 3). Men i så
fald vilde vi dog have en brydning af nær beslægtet art.
De mulige (og faktisk forekommende) brydningstvelyd bliver
altså
a) iu (ældre skriftlige kilder), ju
ß) 3*
y) iw, yw
ô) ew, øw
1) Kort over de da. fm. § 52.
J) 1 betegner stød.
3) Sml. nedenfor s. 136.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free