- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
136

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

m Kristensen : Dansk sproghistorie.
øernes mål liar hørt kört (Udsigt ov. de da. Sprogarter s. 45,)7
som forudsætter tj.
töwtHds vestjy. < thyi (f)tløs, unyttig.
öwt nörrejy. urt (Harp. y rt\ også Ærø har iwter med
brydning.
Udenfor disse tre forbindelser finder vi endnu spor af
brydning foran ri : miørle hos Palladius, Sværen oc banden
a 4 (alm. mylre, med omflytning af konsonanterne), og foran
r s t’
.fiurstæ Sth. Harp. kap. 144, thiurst sst. kap. 49 *).
Medens den tidlige forekomst af formerne kiurtæl, thiurty
thiurthæ tyder på gammel brydning, viser forekomsten af
brydning i tørftløs, hvor konsonantbortfald forudsættes, og i
styrte, som vel er mnt. låneord, at der er yngre overgange
også, uden at det nu er muligt at oprede forholdet i det
enkelte. Så meget er imidlertid klart, at vi i alle ord, som
er nogenlunde gamle i Dansk, finder brydning af y foran
r + deiitalj og at en sådan brydning af y ikke mig bekendt
findes i anden stilling i nogen nydansk dialekt eller i noget
håndskrift, som med hensyn til brugen af y og iu ellers er
pålideligt.
2. Dersom det forholder sig, som ovenfor formodet, at
formerne på øw (ew) ikke udgår fra y men fra ø, har vi i
alt fald én parallel dertil, idet ø foran rth i et par jyske
områder har udviklet sig til øwy æw. Det ene af disse er
Anholt, som (Kort osv., Kort no. 26) har kæwr, kjmwr af
1) Sth. Harp. er dog med hensyn til iu ~ y ikke nogen pålidelig kilde.
Dette hdskr. har siuk syk (eks. kap. 43), siuknæth ~ syknæth (eks. kap.
120’, sykdom ^ siukdom, ofte y foran dental: syihæ 110, 118 (men ofte
siuthæ), forbythær 120, 125, gytæs 109, 116, lysbrand 123, både Must og lyst,
lyskæ 139, dyr flere gg., nyree og niuræ (hægge oftere), fyrræ 104 ^ fiuræ
111. Alle disse former viser — sammen med andre ejendommeligheder — at
Sth. Harp, sprogligt hører til det sydjyske område, som har overg. iü > ÿ
tidligt (se nedenfor s. 1S9). At iu i Sth. Harp. kan betegne y synes at
fræmgå af niusæ 52 (men nysæ 90, 120), som i det pålidelige Kbh. Harp.-
hdskr. altid har formen nysæ (u1 52, u2 21, 37). — Som følge dæraf kan man
ikke påstå, at formerne fiurst, thiurst er sikre, så lidt som iniulfuæ, thiur
72, 73, 100, 124, thiurræ 70, thiurrær 70, 72, thiurkæ 67.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free