Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Kristensen: Dansk sproghistorie.
(Kort osv. s. 51) har iu (iw, yw), er der slet ingen mulighed
for, at y kan have været ”enerådende i talesproget” nogen-
sinde, men da en stor del danske forfattere har hørt hjemme
i egne, hvor iu var blevet y langt tidligere, er det en natur-
lig sag, at vi hos disse ”sporadisk” finder dels de rigtige for-
mer med í/, dels urigtig skrivemåde med iu, hvor iu aldrig
har været til stede.
Som man vil se af fræmstillingen i Kort osv. s. 51,
har vi i Sønderjylland, på Sydøerne, og delvis i skånsk-
bornholmsk, fået en övergång iû > iÿ7 som vi træffer fuldt
udviklet i Flensb. bylov, dog ikke foran enkelt l i iwl § 127
(og i iutland, fortalen, hvor den aim. konservatisme over for
navnes skrivemåde vel er årsag til, at u er bevaret. Måske
også, som prof. Kock påpeger, en mere konsonantisk udtale
af i i forlyd kan have været medvirkende). På u foran en-
kelt n indeholder hværken Fl. byl. eller St. Knuds gildeskrå
noget eksempel, og behandlingen er her noget uvis, idet vi
i nutidens vestjysk ser siun udvikle sig til sjön1
, medens
fynsk-ærøsk har sjVw, siwn.
I de fynske gildeskråer, som er optrykte i Nyrops sam-
ling, kan vi vænte at finde former, som hører her hen. Af
skråerne fra Odense er kun St. Knuds gildes fra o. 1425 og
den ældste skrædderskrå fra 1451, de 9 andre fra 1476—
1508. Ældst er skomagernes skrå (1406), men denne har
former (,svønæ, sin/), som tyder på sønderjysk påvirkning; i
smeddenes skrå fra 1496 (II s. 248) er der måske skånske
ejendommeligheder. I de øvrige synes intet at pege på ind-
virkning fra andre landsdele.
Her træffer vi gennemgående lys, lyss (dog Hus St. Knud,
de to ovennævnte har også iw, men de er næppe bevisende
for fynsk; at Hell. Trefold. 1476 også har lyws betyder i
fig. det ovenfor *) omtalte intet, da denne skrå regelret skri-
*) Se sid. 182.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
