- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
142

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142 Kristensen: Dansk sproghistorie.
ret forskellig værdi. Allerede omkring 1300 er gh efter vokal
i dansk i færd med at afløses i skriften af u- eller «-beteg-
nelser, og fordelingen af u og i beror gennemgående på den
foregående vokal. Hvor denne har været palatal, er gh ble-
vet i, hvor den har været guttural, er gh blevet u. Vi fin-
der altså «-lyd i oldda. thighiæ, wighiæ, hwighæ, sæghiæ, wæghy
degh, eghæ (<
æghæ); men tø-lyd i dagh, lagh, maghæ, maghæry
plogh, skoghj dughæ, rugh, hugh.
Dette gælder dog kun til dels efter de rundede fortunge-
vokaler *), og det er tvivlsomt, om vi ikke her må antage
en dobbelt forklaring.
Da u er en rundet lyd, kunde det tænkes, at gh efter
rundede vokaler blev uy selv om de var palatale. Dette vilde
forklare behandlingen i nörrejysk, som får u overalt efter«/
og ø; men forklaringen er ikke tiltalende, da grunden ikke
synes at være tilstrækkelig.
Går vi over til det sællandsk-sydskånske område, som
har lignende forhold, finder vi, at u kun findes
1. i sæll. (med Møn og Sejre) efter et «/, som er op-
stået af iû efter supradental 2);
2. i sæll. og sydskånsk efter et øy som er opstået af
fællesnordisk åu) som sæll. (mønsk) how isl. haugr, flow for-
tid af oldda. flÿghœ1 löw fortid af oldda. liûghœ, öwd isl.
auga, tröw (Reersø og Stigsnæs), sv. trög sv. t. isl. trauðr3),
løv (i P. Syvs ordsprog: Kast ikke barnet ud med løven)
isl. laug, og sagtens også herredsnavnet Løve (Vald. jb-
Løghé)\ — ligeså bornh. Uw fortid af Uwa lyve, Iwa öje
(Iva Bara h., øven Frosta h .4)).
Når vi hertil föjer, at i alle dialekter, også dem der
tidligt har overgangen iu > iyy gh efter oldda. iu er blevet
J) Kort ov. de da. folkem. § 47 og 60, sml. § 119.
2) Kort osv. s. 49.
8) Noreen, Svenska Etymologier s. 40 flg.
*) Sv. Ldsm. II, 9, 73, sml. I, 671.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free