Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Kristensen: Dansk sproghistorie.
skel (isl. skjålgr), alm. med i, som skelliæ Fugledigtet i
Sth. K 46; neutral vokal f. eks. skælle Bib. 1550, se Kal-
kar III, 776 b.
svælg, swellien Lucid, s. 51.
svælge, u i imperat. svælugh KHarp. u1 24 (S 34 har
swælghæ), sweluæ gi. da. gloser (Småst. 34, 19—
20), swæl-
wendæt AM 187; i aim., som swæliæ gi. da. Bib.; neutral
vokal f. eks. suellende Henr. Smid.
talg, u i talwh KHarp. u 1 75 (men talgh u2 15 bis og
SHarp. bægge steder), tali(gh) gi. da. Bib., Harpestr.-hdskr.
C og oftere, tælighj Fl. byl.
Det er klart, at sådan en række ret tilfældigt optegnede
eksempler, udfyldte efter Kalkars ordbog, som kun i ringe
grad optager forskellige former af almindelige ord, ikke kan
endeligt afgöre spørgsmålet. Men i det hele peger de be-
stemt på, at der indenfor et (øst)jysk og et sællandsk-syd-
skånsk område har været en overgang til «-vokal, på andre
områder til é-vokal eller neutral vokal, eller endelig bortfald.
Jeg for min del kan ikke anse det for tilfældigt, at be-
handlingen af gh 1) efter rundet fortungevokal, 2) i afleds-
endelser og svækkende sammensætningsled, og 3) efter likvida
— synes at stå i geografisk sammenhæng med hinanden,
selv om hværken områderne eller behandlingen i det enkelte
dækker hinanden fuldstændig.
Under behandlingen af svage stavelsers lydforhold håber
jeg med tiden at vende tilbage til noget af det her behand-
lede i et senere hæfte af ”Kort over de danske folkemål”.
Askov, August 1907.
Marius Kristensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>