Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byskov: Dissimilation og Ordet Nogle. 181
klären, d. h. das l der folgenden Silbe bewirkte den Über-
gang des ersten l in n!\ Det er kun mærkeligt, at man i
Lydlovenes Tid kan forsone sig med at se denne Virkning
frembragt i ganske enkelte og enkeltstaaende Tilfælde, me-
dens et ganske lignende Naboskab af de samme Lyd i alle
andre Ord ikke frembringer Spor af Yirkning.
Man har som Forklaring holdt sig til Forsnakkelses-
theorien og har sögt og givet psykologisk Forklaring af, at
Forsnakkelse kan resultere i Dissimilation (navnlig Wundt
i Völkerpsykologie I. Die Sprache 1. Theil 440 if.). Dette
har imidlertid væsentligst psykologisk Interesse; det sproglige
Problem er et ganske andet, nemlig dette: hvorledes kan
saadanne Forsnakkelser blive til Ord i Sproget; hvorfor ret-
tes de ikke af Omgivelserne som alle de andre Ordforvansk-
ninger, vi hörer mellem Aar og Dag, og som vi aldrig har
set blive til regulære Ord i Sproget?
At det er der, Problemet ligger, har E. Wechssler med
megen Klarhed paapeget i sin Bog: Giebt es Lautgesetze?
Halle 1900. Han siger f. Eks. om et beslægtet Fænomen,
den saakaldte Fjernassimilation (lat. pinque > quinque, germ.
*finhwi > *finfi): ”Wenn wir auch hier unsere Frage stellen,
wie es kommt, dass diese höchst ungenauen, verwirrenden
Reproduktionen nicht blosse Sprechfehler geblieben sind, son-
dern allgemeine Geltung erlangt haben, so weiss ich vor-
läufig keine Antwort darauf zu geben”.
Naar en jævn Almuesmand hörer et Fremmedord, navn-
lig naar det er et længere Ord eller har en i de hjemlige
Ord ukendt Lydfölge, er det en rimelig Ting, at han ikke
faar helt fat i det, og at han altsaa gengiver det unöjagtigt.
Naar der da ikke blandt hans Omgivelser er nogen, der kan
korrigere ham, faar vi det fremmede Ord ind i Sproget i
en forvansket Skikkelse. I hvilken Retning en saadan For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
