Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byskov: Dissimilation og Ordet Nogle. 183
andringer, d. v. s. saadanne, der fremkommer gennem en
Kække Sipaaforandringer, der hver for sig er for ubetydelige
til at kunne mærkes af dem, der hörer til Sprogsamfundet,
er der ikke i og for sig noget ubegribeligt i; men kan man
ogsaa foretage en for alle iøjnefaldende Forandring? Er det
tænkeligt, at vi nu pludselig kunde begynde at sige Haan-
der for Hænder, novlig for lovlig, raks for rask, for derpaa
efter en Tids Forlob at have de forvanskede Former som de
eneste brugte?
Det forekommer mig, at de fleste Sprogmænd kommer
for let over dette Spörgsmaal. De siger, at da Sproget (Spro-
gene) faktisk viser en hel Del Forandringer af den Slags,
maa de kunne foregaa; man er berettiget til at slutte ab esse
ad posse. Dette er ikke saa rigtigt, som det ser ud til.
Det er ligesaa berettiget at slutte a non posse ad non esse.
Kan vi först ved Betragtning af de (det) Talesprog, vi ken-
der, og deres Yilkaar lade os belære om, at sligt ikke kan
ske, saa er vi med det samme paa det rene med, at det ikke
er sket, og at man altsaa maa söge andre Forklaringer af
de herhenhörende Fænomener. Spörger man en Naturviden-
skabsmand, om der kan eksistere Afstandskræfter, nöjes han
ikke med at sige, at Magnetisme, Elektricitet og almindelig
Tiltrækning virker paa Afstand, og at saadant altsaa kan
forekomme. De fleste vil derimod sige, at en saadan Paa-
virkning er utænkelig og derfor ikke eksisterer; de omtalte
Fænomener er altsaa kun tilsyneladende, men mangler endnu
Forklaring.
P. K. Thorsen har for adskillige Aar siden fremsat den
Tanke, at hjemlige, almindeligt brugte Ord ikke kan foran-
dre sig i Spring. Det er væsentligst i Foredrag og i Sam-
taler, han har fremsat sin Anskuelse og sine Undersøgelser
desangaaende; han har desværre ikke offentliggjort nogen
færdig og samlet Fremstilling. Hvad her kan henvises til,
er Afhandlingen Glidning og Spring i Festskriftet til Yilh.
AKKIV POR NORDISK PILOLOOt XXV, NT FÖLJD XXI. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
