Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Olsen: Anmälan.
sig, til ud fra den germanske sproghistorie at kaste streiflys over
vigtige kapitler af de germanske folks historie og ethnologi. Saa-
ledes ogsaa i nærværende bog. I afsnittet ”Gliederung des Ger-
man.” giver han en let adgang til at stifte bekjendtskab med do
interessante theorier om "die ethnische und sprachliche Gliederung
der Germanen", som han i 1899 har fremsat i sin bog med anfört©
titel. Med tilfredshed vil man se, at han nu ikke længer vover
at bygge paa flere af de sproglige kriterier, som han i 1899 saa
tillidsfuldt stöttede sig til.
L. er en tilhænger af Kossinna’s paa arkæologiske og sagn-
historiske forhold grundede theori om goternes indvandring fra
Skandinavien til egnene i syd for Østersøen (ved overgangen fra
bronce- til jernalder), og han söger at bringe de sproglige for-
hold i sammenhæng hermed. De nordiske sprog viser en speciel
overensstemmelse med gotisk i behandlingen af urgerm. -jj- og
-ww- (som repræsenteres henholdsvis af nord. *
ggj-, got. -ddj- og
af nord. got. -ggw) ’). Denne nydannelse maa efter L. være op-
staaet paa en tid, da goterne for den af Jordanes omtalte udvand-
ring fra "Scandza" endnu boede nordenfor Østersøen. Et minde
om goternes naboskab med östnordiske folk finder L. i den öst-
nordiske overgang af ü til 5 (i ord som boa, vestnord. büa), hvor
östnordisk afviger fra vestnordisk, men stemmer overens med go-
tisk (bauan). "Man hat", siger L. (s. 23), ”wenn man von den
ältesten Verhältnissen ausgeht, das Germanische zunächst in Goto-
nordisch und Westgermanisch zu gliedern”.
Heri har L. uden tvil til en vis grad ret. Det maa dog ud-
trykkelig betones, at hvad der i de ældste tider har forenet gotisk
og nordisk i modsætning til vestgermansk, kun behöver at have
været det förste lille tillob til en forskyvning af stavelsegrænsen
ved -jj- og -ww-’, den folgende udvikling (som först giver os lov
til at tale om dialekt-karakteriserende nydannelser) kan saa med
en indre nödvendighed uafhængig være foregaaet i begge sprog,
selv om forbindelsen mellem dem saagodtsom ganske var afbrudt.
Jeg tænker mig, at forholdet mellem nordisk og gotisk kan
have udviklet sig omtrent paa samme maade som forholdet mellem
de vestnorske maalförer og den dermed nær sammenhorende dia-
lekt paa Færoerne, hvis befolkning i vikingetiden er kommen fra
Vest-Norge. Den ensartede diftongisering af de lange vokaler,
som er eiendommelig for færösk og for flere vestnorske dialekter
(navnlig sæterdalsk), skyldes sikkert ikke indvirkning fra den ene
eller den anden af kanterne, men har sin grund i ”fælles in d re,
for vor iagttagelse skjulte tendenser i den fælles sprogform, hvor-
med de begyndte sin særudvikling. Denne skjulte tendens antages
i hovedsagen at bestaa i udaandingstrykkets art og fordeling over
1) Synderlig vægt tör man derimod ikke med L. tillægge den omstæn-
dighed, at gotisk og nordisk (i modsætning til vestgermansk) har inchoative
-na-verber, afledede af adjektiver (got. paursnan = oldn. porna).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
