- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
214

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 Olsen: Anmälan.
og ikke faa gode impulser, hvad man ikke havde lov til at vente
af denne lille oversigt. Jeg skal saaledes minde om hans forkla-
ring af den gl.saks. og gl.höityske genetivendelse -es, som hver-
ken lydret kan gaa tilbage paa idg. -o-so eller -e-so (dette sidste
maatte nemlig være blevet til -is). Her anvendes et nyt forkla-
ringsprincip, som navnlig fortjener vore dialektforskeres opmerk-
somhed, og hvis tilstedelighed for de ældre sprogtrins vedkom-
mende for en væsentlig del afhænger af, om principet i större ud-
strækning kan anvendes paa de levende sprog. Den lydrette
genetivendelse -is er ved indvirkning fra sideformen paa -as igjen
blevet til e, ”indem a und i zum mittleren e verschmolzen. Ähn-
liche Vorgänge kommen in lebenden Mundarten vor: so ist in
Soest der unter dem Ton gedehnte i-Umlaut des a zu einem i-
Diphthong geworden; überall aber, wo eine verwandte Form mit
a oder ä noch daneben lag, ist e-Diphthong eingetreten; daher
z. B. idzl ”Esel” (got. asilus), aber feats ”Fässer”, weil fat ”Fass”
noch daneben vorhanden war” (s. 78). Dette princip er ogsaa an-
vendt s. 91 ved forklaringen af de gl.mellemtyske og gl.saksiske
endelser -en gen. dat. sg. og -on akk. sg. og nom. pl. i de svage
hankjönsords deklination; jfr. ogsaa forklaringen af gl.höitysk beret
s. 116.
I det hele taget maa L. siges at være gaaet vel rustet til
sit arbeide. Fremstillingen er knap, men desuagtet gjennemgaa-
ende særdeles klar; stoffet er oversigtlig ordnet, og eksemplerne
fra de gamle litteratursprog med omhu valgte. Navnlig fortjener
L. ros for sin fremstilling af den germanske lydflytning og af det
vanskelige kapitel om udlydslovene. I lyd- og formlæren er dog
paa mange punkter endnu ikke det sidste ord sagt (jfr den detal-
jerede gjennemgaaelse af disse afsnit i Josef Janko’s anmeldelse af
L.’s bog i ”Anzeiger für indogerm. Sprach- und Altertumskunde
XIX s. 38-41).
Adskillige indvendinger kan gjöres mod L.’s ”urnordiske”
eksempler. Ved urnordisk forstaar L. nordisk indtil omkr. 700
(s. 10). Men da er det ikke rigtigt at udelade stjernen ved ”urn.
summ” (s. 3621, derimod s. 8621 ”altschwed. summ”), ”urn. sa-si”
s. 2123, gen. ”urn. sunan” s. 3916, nom. pi. ”urn. stmin” s. 8725,
urn. win s. 9623. Formerne fra Rök-indskriften sitiR s. 7332 og
k a r U R s. 745 kan ikke kaldes ”urnordiske”. Tolkningen af WÍ1ÍR
paa Virøose-hovlen = got. wileis (s. 425) er meget usikker, og dette
ord bör endnu ikke finde plads i lærebøgerne, gibu paa brakteat
nr. 57 er neppe substantiv = got. giba (s. 7118, 8116), men snarere
verbum ”(jeg) giver” (jfr S. Bugge Aarböger 1905 s. 285, M. Olsen
smst. 1907 s. 34 ff.). ”Urn. min* dat. s. 96® er kanske trykfeil
for meR (Opedal). [En anden slem trykfeil er ”aisl. nefa” s. 511
for nefi.}
Kristiania, februar 1907. Magnus Olsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free