- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
215

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grüner Nielsen: Anmälan. 216
Bas Markuskreuz vom Göttinger Leinebusch. Ein Zeugnis
und ein Exkurs zur deutschen Heldensage von Bruno Crome.
Straszburg 1906 (49 Sd).
Afhandlingen gaar ud paa at forklare Betydningen af Ind-
skriften paa et Stenkors, der oprindelig stod opstillet ved Udkan-
ten af en Skov i Nærheden af Göttingen. Paa Korsets Forside
(hvoraf der i Afhandlingen gives en fotografisk Gengivelse) staar
efter Cromes Læsning: WILLEHELM E[X] WYL[A]E[NjDIS l)
o: "Wilhelm af Wielændernes Slægt" eller "W. af Wielands Slægt”.
Paa Bagsiden læses: an(n)o d(omi)no M°[CC°]LXI. crastino bti.
Marci [ewn]. Som Forklaring af Korset opstiller Crome to Hoved-
muligheder:
Vi kan først tænke os, at en Mand ved Navn Wilhelm har
rejst Korset paa den Dato, som Indskriften angiver, altsaa vel i
Anledning af St. Markusfesten. Ti paa Markusdagen — eller hvis
denne faldt paa en Søndag (hvad netop var Tilfældet i 1261) da
paa den følgende Dag — drog Gejstligheden med foranbaarne Kors
i Procession rundt paa Markerne for at indvi dem og bønfalde
Himlen om rigelig Afgrøde. Naar Korsets Opretter, Wilhelm, nær-
mere betegner sig som værende exWylaendis, vil han da hermed
kun antyde, at han paa Grund af fælles Livsbeskæftigelse kan regne
sig i Slægt med Sagnets Wieland Smed. Til ydermere Lettelse
af Forstaaelsen er der paa Korsarmene anbragt Afrids af Smede-
redskaber: Hammer og Tang samt en Figur, der af Crome tydes
som en Fuglevinge.
At antage denne rimelige Forklaring for rigtig vil imidler-
tid efter Cromes Anskuelse være det samme som "sich Scheuklap-
pen vorbinden, damit man die hier sich bergenden Rätsel in ihrer
Wirklichkeit nicht sehe”. Crome har nemlig i Baghaanden en
langt interessantere, men rigtignok ogsaa i tilsvarende Grad dristig
Hypothese, hvis Indhold i Korthed er følgende:
Vi kan antage, at Korset er rejst, ganske vist i Anledning
af Markusfesten og i Tilknytning til dens Indvielsesceremonier,
men samtidig ogsaa til Ære for den i Indskriften nævnte W il-
helm, en sagnagtig mythisk Skikkelse, hørende til Wielands slægt.
Men hvorfra kender vi ellers en saadan Wilhelm? Nu ved vi hel-
digvis (fra Didrikssaga og Runeæsken fra Clermont), at Egilssag-
net og Wielandssagnet fra gammel Tid af findes sammenknyttet.
I den engelske Ballade "William af Cioudesly" der er afledt af
dette Wieland—
Egilssagn, kaldes Bueskytten imidlertid ikke Egil
men William. Og William (Wilhelm) er tydeligt nok et oprinde-
ligere Navn end Egil, fordi derved de to Brødre, Smeden og Bue-
skytten, faar alittererende Navne. Der er da ingen Tvivl om, at
Markusstenens Willehelm ex Wylaendis er den samme som Bue-
*) Ved Bogstaverne der er sat i [ ] er Læsemaaden usikker.
AKKIV FÖR MORDISK FILOLOGI XXV, NV FÖLJD X XI. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free