- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
216

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216 Grüner Nielsen*. Anmälan,
skytten Egil—
Wilhelm, Wielands Broder. Det kristne Kors var
ikke mægtig nok til alene at forjage de onde Aander, man maatte
ogsaa indridse Navnet paa den sikkert rammende Bueskytte W il-
helm, for at han skulde komme med sin Bue og forjage dem.
Hermed kastes samtidigt et nyt Lys over Tell-sagnet. Wilhelm
Teil er egentlig et halvt guddommeligt Væsen, en god Skytsaand,
der kom for at befri Svejtserfolket fra Undertrykkelse. Den Tell-
kultus, der vitterlig fandt Sted i Slutningen af det 16:de Aarhun-
drede og senere, er altsaa kun en Levning af den ældgamle Dyr-
kelse af Skytsaanden Wilhelm.
Det er ikke uden Grund, at Crome slutter med at udtrykke
sin Forundring over den mærkelige Blanding af Hedenskab og
Kristendom, som Korset, saaledes fortolket, bliver Vidnesbyrd om.
Men i Stedet for at henfalde i lyrisk Begejstring over den formo-
dede kristne Præst, der har foretaget denne Sammensmeltning
("wüszten wir mehr von ihm, er wäre vielleicht als eine der merk-
würdigsten Gestalten des deutschen Mittelalters zu erkennen !"),
havde det været bedre, om Crome havde underkastet sin Hypo-
these en kritisk Prøvelse; han vilde da have fundet, at denne sav-
ner ethvert fast Holdepunkt:
1) Navnet Wilhelm er et saa almindeligt Navn, at dets Fore-
komst paa Markuskorset ikke paa Forhaand berettiger til at iden-
tificere den der nævnte Person med nogen Sagnfigur af samme
Navn.
2) Heller ikke findes der nogen Antydning af, at Korset er
rejst til Ære for en sagnagtig Bueskytte Wilhelm. I saa Tilfælde
maatte vi vente at finde Bue og Pile afridsede paa Stenen, medens
den da mindre betydende Oplysning om Slægtskabet med Wieland
maatte synes tilstrækkelig pointeret i selve Indskriften og ikke
behøvedes at understreges yderligere ved Afbildning af de Wil-
helm uvedkommende Smederedskaber. Det kan heller ikke ind-
ses, at vi fra Svejts kan hente nogen Støtte i Antagelsen af en
gammel Bueskyttedyrkelse. De af Crome givne Oplysninger be-
vise kun, at en Helgen, Wilhelm, i Slutningen af det 16:de Aar-
hundrede blandedes sammen med Wilhelm Tell; saaledes f. Eks. naar
der paa en Kirkeklokke, indviet 1581 "in der ehr dess heiligen
ritters s. Wilhelm" (o: Sarazenerkæmperen W. raagnus?), findes
fremstillet Tells Skud efter Æblet. Betragter vi endelig selve
Bueskyttesagnet, idet vi ser bort fra den patriotiske Tendens, der
har sat sit Stempel paa det sene Tellsagn, øjne vi ikke nogensom-
helst Grund til at opfatte Bueskytten som et mythisk Væsen, der
har været Genstand for Kultus; tværtimod er der ikke det mindste
overnaturlige ved ham. Hvad vi maa anse for Sagnets Kærne er
af Andreas Heusler *) nylig træffende karakteriseret saaledes:
". . die Meisterschuszsage [ist] in ihrem bescheidenen Teile das,
was man der germanischen Heroendichtung zur Überschrift geben
*) A. Heusler: ”Der Meisterschütze” i Festschrift für Theodor Plüss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free